Thue Christiansen
Thue Hans Lynge Christiansen (født 25. februar 1940 i Maamorilik i Uummannaq, død 26. juni 2022 i Hals)[1] var en grønlandsk lærer, kunstner og politiker. Christiansen er bedst kendt som skaberen af Grønlands flag.
| Thue Hans Lynge Christiansen | |
|---|---|
![]() | |
| Personlig information | |
| Født |
25. februar 1940 Maamorilik, Grønland |
| Død |
26. juni 2022 (82 år) Hals, Danmark |
| Gravsted | Nuuk, Grønland |
| Politisk parti |
Siumut |
| Forældre | Marie Ane Sofie Katrine Lynge |
| Ægtefælle | Katrin Sólrun Christiansen |
| Børn | 3 |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Haderslev Seminarium |
| Beskæftigelse |
Lærer, kunstner, politiker |
| Kendt for | Erfalasorput |
| Kendte værker |
Grønlands flag |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Nersornaat i guld (1991), Ridder af Dannebrog (1997), Den Grønlandske Kulturpris (2002) |
|
Information med symbolet | |
Christiansen fik sin læreruddannelse fra Haderslev Statsseminarium i 1964. Han arbejdede som lærer i Danmark og Grønland. I årene 1973–74 var han ved Danmarks Lærerhøjskole. Da Grønland fik selvstyre i 1979 blev Christiansen landsstyremedlem for Siumut i landstyret Jonathan Motzfeldt I, det vil sige minister, for kultur og undervisning, en post han besatte til 1983.[2]
Foruden lærergerningen og det politiske engagement, har Christiansen også virket som billedkunstner, skulptør og kulturformidler. Han har haft en række offentlige udsmykninger og har haft udstillinger både i Grønland og i udlandet. I 1985 skabte han det som blev valgt til Grønlands flag.[3] Han har også udformet en række logoer for virksomheder, organisationer og institutioner.
Christiansen blev ridder af Dannebrogordenen i 1997.[4]
Noter
- "Skaberen af Erfalasorput er sovet ind". Sermitsiaq. 26. juni 2022.
- Else Olsvig; Anders Dall (26. juni 2022). "Det grønlandske flags far er død". KNR. Hentet 26. juni 2022.
- "Grønlands flag". Nordisk Råd. Hentet 21. juni 2016.
- "Han gjorde op med det nordiske korsflag". Kristeligt Dagblad. 25. februar 2015.
