Tilknytningskravet

Tilknytningskravet er et krav, som man ud over 24-års-reglen skal opfylde for at blive familiesammenført med en udlænding efter de danske nationale regler.

Tilknytningskravet er blandt de stærkt omdiskuterede elementer, der indgår i vurderingen, når der ansøges om familiesammenføring. De øvrige krav er 24-årsreglen, en 28-årsregel, boligkrav, forsørgelseskrav, krav om bankgaranti samt krav om, at den danske part ikke har modtaget sociale ydelser fra kommunen de seneste 3 år[1]. Tilknytningskravet bortfalder, hvis 24-årsreglen og 28-årsreglen er opfyldt, eller hvis man har særbørn fra tidligere forhold, som man har samkvem med i normalt omfang.

28-års-reglen, der i 2011 blev ændret til 26 år, kommer med god grund bag på de fleste; den går ud på, at den danske part skal have været statsborger i Danmark i de sidste 28 år. Denne regel er bortfaldet efter at Danmark tabte sagen Biao mod Danmark om familiesammenføring ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juni 2016 [2]

Tilknytningskravet er ikke gældende, når der søges familiesammenføring efter EU-retten.

Referencer

  1. "Selvforsørgelse". Udlændingeservice, Integrationsministeriet (nu nedlagt). Hentet 2011-11-15.
  2. Den omstridte 26-års-regel er fortid bt.dk 28. jun. 2016
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.