Tjeldsundet
Tjeldsundet er et ca. 43 km langt sund mellem Hinnøya og Tjeldøya,[1] samt fastlandet i Troms og Finnmark og Nordland fylker i Norge. Sundet strækker sig fra omkring Gressholman (= Græsholmene) i den sydlige ende af Vågsfjorden i nord, til Lødingen og Ofotfjorden mod syd. Lødingen og Tjeldsund kommuner i Nordland fylke og Skånland og Harstad kommuner i Troms fylke grænser til Tjeldsundet.
| Tjeldsundet | |
|---|---|
![]() Tjeldsundets sydlige del med Lødingen i øvre del af billedet ved udløbet til Vestfjorden og Ballstadnæsset i nedre venstre del af billedet. (Fotograferet fra Sætertinden.) | |
| Overblik | |
| Land |
|
| Kommuner | Lødingen og Tjeldsund (Nordland), Skånland og Harstad (Troms) |
| Kommuner (Fylker) | Nordland og Troms og Finnmark |
| Område | Hinnøya |
| Type | Fjord |
| Maks. længde | 43 km |
| Oversigtskort | |
![]() Tjeldsundet Tjeldsundets beliggenhed 68°33′2.1348″N 16°27′9.7668″Ø | |
Europavej E10 går langs nordsiden af sundet, og krydser det ved Tjeldsundbroen (åbnet i 1967), som krydser Steinslandsstraumen i den nordlige del af Tjeldsundet mellem Leikvikhamn i Harstad og Steinsland i Skånland.[2]
I december 1943 blev nye tyske ubåde omdirigeret fra Lofoten til Bjørnøya. Luftwaffe sendte opklaringsfly op, og kun én ubåd nåede ikke frem. I Tjeldsundet stødte U-711 sammen med en tysk forpostbåd, der holdt for stor fart. Ubåden fik store skader og måtte til reparation i Trondheim med ankomst lillejuleaften,[3] mens mandskabet fik en uventet orlov til jul. Men skipperen på forpostbåden havde i panik beordret besætningen til at springe over bord. Det var en tragisk fejl, der kostede mange unge livet i det iskolde vand. I det buldrende mørke klarede ubåden kun at redde et fåtal. Skipperen skød sig senere i fortvivlelse.[4]
Noter
- https://snl.no/Tjeldsundet
- Tjeldsundet på norgeskart.no
- http://www.u-boot-archiv.de/dieboote/u0711.php
- Alf R. Jacobsen: Scharnhorst (s. 113), forlaget Aschehoug, Oslo 2001, ISBN 82-03-22681-7

