Tofrøet vikke
Tofrøet vikke (Vicia hirsuta) er en enårig, 25-80 centimeter lang, krybende plante i ærteblomst-familien. Arten er oprindeligt udbredt i Europa, Nordafrika og Vestasien, men er nu indslæbt over det meste af verden som ukrudtsplante. Tofrøet vikke har spinkle stængler, der er klatrende med 6-9-parrede blade, der ender i en grenet slyngtråd. Småbladene er smalle, lige afskårede i spidsen, hvor der befinder sig en lille brod. De små blålighvide blomster findes 4-6 sammen i langstilkede klaser. Bælgene er sorte, lodne og 2-frøede.
| Tofrøet vikke | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Vicia (Vikke) |
| Art | V. hirsuta |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Vicia hirsuta (L.) Gray | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
I Danmark er tofrøet vikke almindelig på agerjord, skrænter, grusgrave, i klitter og langs veje. Den blomstrer i maj til juli.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
_Vicia_hirsuta_-_Plant_habit.jpg.webp)