Tom McEwan
Tom McEwan (født 9. august 1940 i Corby i England) er en dansk-britisk musiker og autodidakt skuespiller.[1]
| Tom McEwan | |
|---|---|
![]() Tom McEwan i 1988. | |
| Personlig information | |
| Født |
9. august 1940 (83 år) Corby i England |
| Nationalitet |
|
| Ægtefælle | Terese Damsholt |
| Børn | Tim McEwan, Oliver McEwan |
| Beskæftigelse | Musiker og skuespiller |
Faderen var skotte og arbejdede som svejser i Glasgow, men flyttede senere til Corby i England, hvor Tom McEwan er født og opvokset.
Han fik en læreruddannelse på seminariet i Leicester inden han flyttede til Danmark og i årene 1968 til 1974 var han lærer på Hareskovens Lilleskole. Han var oprindelig trommeslager i både engelske og danske musikgrupper, og fik sit gennembrud i Culpeper, men slog for alvor igennem som det ene medlem af musikgruppen Klyderne, hvor de andre var Jesper Klein og Jess Ingerslev, i slutningen af 1970'erne.[2]
I tv har han været kendt for sin medvirken i en lang række børneudsendelser, blandt andet lavede han sammen med Jess Ingerslev to succesrige børneserier i 80'erne: først "Nu Er Det Ikke Sjovt Længere", og to år efter "Ude På Noget", hvor også Ghita Nørby og Tommy Kenter medvirkede. McEwan har derudover haft en rolle i serien Bryggeren samt julekalenderne Torvet, Nissebanden i Grønland og Jul i Juleland, ligesom han har lagt stemme til flere af de klassiske dukkekalendere. I 1990 modtog han en Robert for årets mandlige birolle i Århus by Night.
McEwan blev dansk statsborger i midten af 1990'erne. Han er gift med skuespillerkollegaen Terese Damsholt, og sammen har de sønnerne Tim McEwan og Oliver McEwan, der begge er musikere.[3]
I Olsen-bandens flugt over plankeværket fra 1981, fupper Olsen-banden en tyrkisk taxichauffør spillet af Tom McEwan. Replikkerne var få, men udsøgte, bl.a.: "Jaja, bare helt fedt, mand" og "De har taget vores røv".
Tom McEwan er buddhist.[kilde mangler]
Filmografi
Film
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1978 | Olsen-banden går i krig | butiksindehaver | |
| 1980 | Lille Virgil og Orla Frøsnapper | cirkusdirektør | |
| Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage | Klyde | ||
| 1981 | Olsen-bandens flugt over plankeværket | tyrkisk taxachauffør | |
| 1985 | Walter og Carlo - op på fars hat | Pepe | |
| 1989 | Århus by Night | Ronnie | Robert-pris |
| 1990 | Camping | skotsk campist | |
| 1994 | Frække Frida og de frygtløse spioner | mr. Johnson, amerikansk forretningsforbindelse | |
| 1995 | Sidste time | Thorlund | |
| 2005 | Speak of the Devil |
Film
|
TV
|
Referencer
- "Det store barn med den brede accent". jv.dk. 9. august 2020. Hentet 8. juni 2021.
- Exner, Poul (9. august 2000). "Mennesker". Kristeligt Dagblad. Hentet 14. marts 2010.
- Pedersen, Christina C. (16. maj 2009). "BT TV: McEwan-brødre skal føre Brinck til sejr". BT. Hentet 14. marts 2010.
Eksterne henvisninger
- Tom McEwan på Internet Movie Database (engelsk)
- Tom McEwan på Filmdatabasen
- Tom McEwan på danskefilm.dk
- Tom McEwan på danskfilmogtv.dk
- Tom McEwan på Scope
- Tom McEwan på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Tom McEwan på AllMovie (engelsk)
- Tom McEwan på The Movie Database (engelsk)
.jpg.webp)