Topf & Söhne
Topf & Söhne var en tysk virksomhed grundlagt i 1878 af brygmester Johann Andreas Topf. Firmaet havde speciale i forbrændingsteknik. Firmaet er i dag mest kendt for at producere de forbrændingsovne, som nazisterne brugte under 2. verdenskrig til at brænde jøder med i koncentrationslejrene.
| Topf & Söhne | |
|---|---|
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Branche |
Maskinindustri  |
| Grundlagt |
1878 |
| Etableringssted |
Erfurt, Thüringen, Tyskland |
| Opløst |
1996 |
| Hovedsæde |
Erfurt, Thüringen, Tyskland |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Før 1. verdenskrig
Topf & Söhne havde 500 ansatte, og var derfor en mellemstor virksomhed i datidens Tyskland.
I 1939 var beskæftigelsen på sit højeste med 1.150 ansatte
Før 2. verdenskrig
Grundlægges i 1878 af Johann Andreas Topf. I 1935 gøres virksomheden til et kommanditselskab og overtages af Johann Topfs to sønner Ludwig Topf og Ernst-Wolfgang Topf.
Efter 2. verdenskrig
Firmaet Topf & Söhne går konkurs i starten af 1950erne.
Produkter
Firmaet producerer bl.a.: dampkedler, skorstene og blæser- og ventilationsanlæg. Fra år 1914 produceres der ligbrændingsovne til krematorier.
Produktion af ovne til koncentrationslejre
Da 2. verdenskrig begynder, henvender SS sig til Topf & Söhne for at bestille ligbrændingovne til koncentrationlejrene. Topf & Söhne sælger først, mobile forbrændingsovne oprindeligt beregnet til afbrænding af døde dyr, til SS. Senere udvikler Topf & Söhne stationære ovne som installeres i koncentrationslejrene Buchenwald og Dachau. Da Tyskland invaderer Polen i 1939, stiger antallet af fanger til koncentrationslejrene, og SS får brug for større ligforbrændingsanlæg. Dette inspirerer Topf & Söhnes overingeniør Kurt Prüfer[1] (med speciale i krematoriebyggeri) til udvikle en transportabel dobbelt-muffelovn. Topf & Söhne sælger disse ovne til SS.