Toulouse School of Economics

Toulouse School of Economics (TSE) er en europæisk uddannelses- og forskningsinstitution indenfor økonomi og en del af Université Toulouse-I-Capitole, der er et af flere universiteter beliggende i den franske by Toulouse. Stedet regnes for en af verdens bedste uddannelses- og forskningsinstitutioner for økonomer.[1] I august 2018 rangerede skolen på niendepladsen over økonomiske forskningsdepartementer i hele verden, baseret på videnskabelige publikationer.[2] TSE blev grundlagt under sit nuværende navn i 2011, men trækker sin historie tilbage til 1978, hvor den unge franske økonom Jean-Jacques Laffont med en nybagt Ph.D.-grad fra Harvard University fik ideen til at skabe et økonomisk forskningscenter i sin hjemby Toulouse.[3]

Skolens nuværende direktør er Jean Tirole, der modtog Nobelprisen i økonomi 2014.[4] Der tilbydes følgende grader: Bachelor, Master og Ph.d.[5]

Referencer

Eksterne henvisninger

SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

43.61°N 1.43°Ø / 43.61; 1.43

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.