Traktatselskab
Et traktatselskab udsender billige småskrifter – ofte med religiøst indhold – som i pointeret form søger at få mennesker i tale. Allerede på reformationstiden brugte man traktaten. I 1700-tallet benyttede John Wesley (1703-1791) denne metode til systematisk at vække mennesker åndeligt.
1796 stiftedes i Edinburgh det første traktatselskab, og 1799 kom det banebrydende Religions tract society i London, der blev forbillede for andre traktatselskaber, således Wupperthaler Traktatselskab i Tyskland 1814. (Wupperthaler Traktat-Gesellschaft / Wuppertaler Traktat-Gesellschaft,)
Wichern[1] benyttede også meget traktater. I Sverige har i nyeste tid[2] Diakonistyrelsen, i Norge Luthersk Bokmission i Bergen og i Danmark Indre Mission og Tænk selv virket som traktatselskaber.
Se også
- Pjece / Pamflet
Noter
- Formentlig menes Johann Hinrich Wichern 1808-1881
- 'i nyeste tid': begyndelsen af 1900-tallet – Artiklen er fra 1927
Kilde
- Traktatselskab i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927) side 678 af kirkehistoriker Alfred Th. Jørgensen
Eksterne henvisninger
- Traktatselskab af Thorkild C. Lyby hos Den Store Danske, DSD