Tsetsefluer
Tsetsefluer (Glossinidae) er en familie af fluer som findes i Afrika. De lever af blod og overfører de parasitter (trypanosomer) som giver sovesyge hos mennesker og nagana hos dyr.[1] Der er kun en slægt, Glossina, med omkring 22 arter.[1]
| Tsetsefluer | |
|---|---|
![]() Tsetseflue af arten Glossina morsitans | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Diptera (Tovinger) |
| Underorden | Brachycera (Fluer) |
| Familie |
Glossinidae Theobald, 1903 |
| Slægt |
Glossina Wiedemann, 1830 |
| Kort | |
![]() Tsetsefluens udbredelse i Afrika | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Udseende

![]() Nærbillede af hoved |
Tsetsefluer er brune eller grå. De er 6-14 mm lange og har en kraftig krop. Vingerne er i hvile krydsede over bagkroppen. Der er nåleformede munddele til at stikke med.[1]
Levevis
Tsetsefluer findes i træbevokset savanne og i krat og skov. De lever af blod fra mennesker og dyr. Hunnerne lægger ikke sine æg på normal vis. Der dannes og befrugtes i stedet ét æg ad gangen som klækkes inde i hunnen, hvor larven lever af kirtelsekreter. Straks efter fødslen forpupper larven sig, og den voksne tsetseflue kommer frem efter fire uger.[1]
Referencer
- George C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6371-9.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |



