Tupolev Tu-160

Tupolev Tu-160 (russisk: Туполев Ту-160[1], med NATO-rapporteringsnavnet Blackjack, er et russisk supersonisk strategisk bombefly med variabel pilgeometri. Tu-160 blev udviklet i 1970'erne i Sovjetunionen af Tupolev designbureau. Tu-160 er det største og tungeste supersoniske fly nogensinde, der kan flyve hurtigere end mach 2[2] og er i længde kun overgået af det amerikanske eksperimentale strategiske bombefly XB-70 Valkyrie.[3]

Tupolev Tu-160
(Blackjack)
Tupolev 160 har variabel pilgeometri
Beskrivelse
Type Bombefly
Besætning 4
Jomfruflyvning 19. december 1981
Fabrikant Tupolev
Brugere Nuværende bruger:
Den Russiske Føderations Luftvåben Den Russiske Føderations Luftvåben
Tidligere brugere:
Sovjetunionens luftvåbensflag Sovjetunionens luftvåben
Ukraines luftvåbensflag Ukraines luftvåben
Dimensioner
Længde 54,10 m
Spændvidde 35,60 m
Udfoldet: 55,70 m
Højde 13,10 m
Vingeareal 400 m²
Udfoldet: 360 m²
Tomvægt 110.000 kg
Maksimal startvægt 275.000 kg
Motor 4× Samara NK-321 turbofanmotorer
Motorydelse 137,3 kN hver (245 kN hver på efterbrænder)
Tophastighed 2.220 km/t (mach 2,05)
Ydeevne
Rækkevidde 12.300 km
Tophøjde 15.006 m
Stigeevne 70 m/s
Bevæbning
Missiler 12× Kh-55 (AS-15)
12× Kh-15 (AS-16 )

Tu-160 blev taget i tjeneste i 1987 og var da det største bombefly udviklet af Sovjetunionen. I 2016 havde det russiske luftvåben 16 fly i tjeneste.[4] Flyet har siden 2000'erne løbende gennemgået opgraderinger af sine elektroniske systemer. I 2014 iværksatte Rusland et opgraderingsprogram af flyet til version Tu-160M baseret på de eksisterende fly, ligesom Rusland har iværksat et større program med bygning af nye fly.[5][6][7] hvoraf de første havde deres testflyvninger i januar 2022.[8]

Flyet blev oprindeligt udviklet som modsvar til det amerikanske bombefly B-1 Lancer, men har en delvist anden rolle, idet Tu-160's primære funktion er at affyre krydsermissiler og missiler på stor afstand af det endelige mål.[9]

Tu-160 nær dansk luftrum

Et par af flyene var to gange i slutningen af 2007 tæt på dansk område i Nordsøen og blev da afvist af F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup, sammen med norske og britiske jagerfly.[10]

Et fly af typen var tæt på dansk område den 12. september 2015.[11]

Referencer


LuftfartSpire
Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.