Turners Eg
Turners Eg (Quercus × turneri) er en hybrid mellem sten-eg (Quercus ilex) og stilk-eg (Quercus robur) opstået i det sydlige England. I 1783 opstod egen i Spencer Turners gartneri i Essex, hvorfra den har vundet nogen udbredelse i parker og arboreter. Egen beskrives som værende næsten stedsegrøn, hvilket betyder at den i milde vintre har grønne blade frem til næste løvspring. Bladene er 6-12 cm og dens agern er ca. 1,5-2 cm. Egen danner pælerod og bliver op til 8-10 m højt. I Danmark kan den bl.a. ses i Landbohøjskolens Have, Gisselfeld Have og Forsthaven i Århus, men uhyre sjældent i private haver.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Turners eg | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
| Familie | Fagaceae (Bøge-familien) |
| Slægt | Quercus (Eg) |
| Art | Q. × turneri |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Quercus × turneri | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.