Gravitationel bindingsenergi

En gravitationel bindingsenergi er den minimale energi som skal tilføres til et system for, at systemet ophører med at eksistere i et gravitationelt bundet tilstand. Et gravitationelt bundet system har en lavere (fx, mere negativ) gravitationspotential energi, end summen af dets dele - det er hvad som holder systemet bundet (aggregeret) i overensstemmelse med princippet om minimum total potential energi.

Superhobe er de største kendte gravitationelt bundne strukturer i universet.[1]

De størst kendte strukturer i det observerbare univers, der er bundet via gravitation, er superhobe.[1]

Eksempel med kugle

For en kugleformet masse med ensartet massefylde, er den gravitationelle bindingsenergi U i Joule givet ved formlen[2][3]

hvor G den universelle gravitationskonstant, M er massen af kuglen i kg, og R er kuglens radius i meter.

Se også
  • Nordtvedt-effekt

Kilder/referencer
  1. "Spot the cluster". www.eso.org. Hentet 31. juli 2017.
  2. Chandrasekhar, S. 1939, An Introduction to the Study of Stellar Structure (Chicago: U. of Chicago; reprinted in New York: Dover), section 9, eqs. 90-92, p. 51 (Dover edition)
  3. Lang, K. R. 1980, Astrophysical Formulae (Berlin: Springer Verlag), p. 272
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.