UNA-UNSO

UNA-UNSO (Ukrainsk folkeforsamling - Ukrainsk nationale solidaritet organisation) (ukrainsk: УНА-УНСО; Українська народна асамблея - Українська національна солідарна організація) er et højreekstremistisk, nationalistisk ukrainsk politisk parti, der blev grundlagt den 30. juni 1990 i Lviv af nationalistisk orienterede unge. Partiet består af den Ukrainsk folkeforsamling (UNA) og den paramilitære gren, Ukrainsk national solidaritet organisation (UNSO). UNA-UNSO er politisk præget af radikale antisemitiske og anti-russiske holdninger. Således sættes der spørgsmålstegn ved den historiske eksistens af Holocaust i publikationer fra organisationen.[4][5]

Ukrainsk folkeforsamling
Українська Національна Асамблея
 
Partileder Jurij Sjukhevitj[1][2]
Partiformand Oleg Vitovitj
 
Grundlagt 30. juni 1990
Hovedkontor Kyiv
Antal medlemmer 8.000(2006)[3]
 
Politisk ideologi højreekstremistisk, antisemitisk[4][5]
Partifarve(r) Rød, sort
 
Website http://www.unaunso.org/

Konflikter

Under Nagorno-Karabakh-krigen kæmpede UNA-UNSO på Aserbajdsjans side.[6] Under den første tjetjenske krig kæmpede UNA-UNSO på de tjetjenske separatisters side og under Transnistrienkrigen på Transnistriens side.[7] Under krigen i Sydossetien i 2008 kæmpede 200 UNA-UNSO-medlemmer på den georgiske side mod Rusland.[8]

Ideologi

Partiet har et tæt forhold til Nationaldemokratische Partei Deutschlands, som anses for at promovere en neo-nazistisk ideologi. UNA-UNSO er almindeligt anset for at have anvendt nynazistiske metoder og ideologi.[9][10][11]

International sikkerhedsekspert Andrew Mcgregor har i 2006 udtalt, at UNA-UNSO "bedst kan karakteriseres som en indflydelsesrig nichebevægelse", og at "organisationens store synlighed modsiges af det begrænsede antal medlemmer".[3]

Kilder
  1. Shukhevych re-elected as UNA-UNSO leader, Kyiv Post (June 30, 2010)
  2. "UNA-UNSO Official party web page". Arkiveret fra originalen 15. november 2014. Hentet 25. april 2021.
  3. McGregor, Andrew (30. marts 2006), Radical Ukrainian Nationalism and the War in Chechnya, The Jamestown Foundation
  4. Wilson, Andrew (2005), Ukraine's Orange Revolution, Yale University Press, s. x
  5. Ramet, Sabrina P. (1998), Nihil Obstat: Religion, Politics, and Social Change in East-Central Europe and Russia, Duke University Press, s. 257
  6. Karen Dawisha (1997): Democratic Changes and Authoritarian Reactions in Russia, Ukraine, Belarus, s. 349, Cambridge Univ. Press, På Google bøger, hentet 5. jan. 2014, (engelsk)
  7. Bundeszentrale für politische Bildung: Analyse: Die Entstehung des ukrainophonen parteiförmigen Rechtsextremismus in der Ukraine der 1990er, hentet 5. januar 2014 (tysk)
  8. RIA Novosti: Ukrainische Soldaten waren beim Angriff Georgiens auf Südossetien dabei Arkiveret 9. december 2013 hos Wayback Machine, hentet 5. januar 2014 (tysk)
  9. "Global Research, Neo-Nazi Organizations in the Ukraine, December 17, 2004". Arkiveret fra originalen 10. marts 2012. Hentet 5. januar 2014.
  10. Adam Zwass, From Failed Communism to Underdeveloped Capitalism, M.E. Sharpe:2001, p117.
  11. Walter Laqueur, Fascism: Past, Present, Future, Oxford University Press, 2001.

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.