Udaloj-klassen

Projekt 1155 kan spores tilbage til 1970'erne hvor det blev konkluderet at det var for dyrt og ineffektivt at bygge store multirollekrigsskibe. Konceptet med overfladeskibe specialiseret til kun en enkelt krigsførelse blev udviklet af sovjetiske flådedesignere. To forskellige krigsskibsdesigns blev designet af Severnoje Designbureauet: Projekt 956 destroyeren samt Projekt 1155 "større antiubådsfartøj" Udaloj-klassen anses generelt for at være den sovjetiske modsætning til US Navys Spruance-klasse. Der er forskellige bestykninger i luftforsvarsmissilerne og luftvarslingsradarerne i klasse. Designet er grundlagt på Krivak-klassen hvor skibets kerneområder er ubådsjagt, hvilket ses ved skibenes svage kapaciteter indenfor luftforsvar og overfladekrigsførelse.

Efter Udaloj's kommandohejsning begyndte russiske designere i 1982 at udvikle en forbedret version der skulle give skibene større kapaciteter indenfor andre krigsførelser end kun antiubådskrigsførelse da man havde erkendt at konceptet med kun en enkelt krigsførelse per skib ikke var rentabelt. Projektet blev benævnt Projekt 1155.1 Fregat II (NATO-rapporteringsnavn: Udaloj II), og dækker over Ruslands eneste multirolledestroyer der skulle være det russiske modstykke til den amerikanske Arleigh Burke-klasse.

Udaloj II har en række større ændringer hvordan største nok er udskiftningen af SS-N-14 antiubådsmissilet med antiskibsmissilet SS-N-22 (Sunburn) som giver klassen en evne til at engagere overflademål på stor afstand. Udaloj II har dog stadig mulighed for at engagere undervandsbåde på stor afstand med sine SS-N-15 missiler fra torpedorørene. Andre ændringer giver forbedrede selvforsvar med et nyt CIWS-system. Udaloj II ligner sin forgænger, men udadtil kan et antal ændringer ses: Kanonen er opgraderet fra 100 mm til 130 mm, tilføjelsen af et Udav-1 torpedovildledningssystem samt forskellige antiluftskytssystemer.

Fremdrivningsmaskineriet består af moderne gasturbiner, forbedrede sonarsystemer, et integreret luftforsvarssystem og digitaliserede systemer. Det originale MGK-355 Polinom sonarsystem (NATO-rapporteringsnavn bestående af Horse Jaw og Horse Tail systemerne på Udaloj I skibene er blevet erstattet af efterfølgeren Zvezda M-2 sonarsystemet der har en rækkevidde på op til 100 km i den anden konvergenszone. Zvezda sonarsystemet betegnes som værende på højde med det amerikanske AN/SQS-53-sonarsystem i effektivitet, men fylder og vejer dog noget mere end dens amerikanske modpart: Alene længden på den skrogmonterede del er næsten 30 meter lagt. Torpedovarslingssystemet fra Polinom sonarsystemet er beholdt og forbedret i Zvezda systemet.

I 2006 blev Nordflådens Admiral Kharlamov rapporteret som oplagt til et vedligeholdelses- og opgraderingsprogram. I 2008 var Admiral Tjabanenko det første russiske orlogsskib der passerede Panamakanalen siden 2. verdenskrig[1]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Udaloj-klassen

• (russisk) Ship.bsu.by: Russisk artikel om Udaloj-klassen Arkiveret 1. december 2008 hos Wayback Machine Besøgt 1. maj 2011
• FAS.org: Udaloj-klassen Arkiveret 26. februar 2009 hos Wayback Machine Besøgt 1. maj 2011
• Komersant.com: Pacific Fleet Moving South Arkiveret 9. maj 2006 hos Wayback Machine Besøgt 1. maj 2011
• All Russian Udaloy Class Destroyers – Complete Ship List Besøgt 1. maj 2011
• maritimequest.com: Russian destroyers Arkiveret 6. juni 2011 hos Wayback Machine Besøgt 1. maj 2011