Københavns Politis Uropatrulje

Københavns Politis Uropatrulje, eller blot Uropatruljen, var en specialenhed i Københavns Politi som virkede fra 1965 til 2001.

Uropatruljen havde til opgave at infiltrere og bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder narkohandel og rockergrupper, men også kriminalitet i politiets egne rækker. I praksis opererede enheden dog meget bredt og blev også sat ind mod organisationer i gråzonen, herunder politiske aktivister, bz-grupper og de autonome.[1] Betegnelsen "uropatrulje" er uofficiel, og mange andre politikredse i Danmark, har også haft, og benytter stadig, uropatruljer.[2][3]

Uropatruljen var kendt for at bruge utraditionelle metoder, herunder at operere i civil, og blev ved flere lejligheder involveret i voldelige sammenstød. Patruljen har derfor gennem tiden været genstand for en del offentlig kritik, ikke mindst for deres rolle i 18. maj-urolighederne i 1993, og deres årelange indsats mod hashhandlen på Christiania.[4]

Københavns Politis Uropatrulje blev opløst som selvstændig afdeling i 2001, idet den blev lagt sammen med bevillingsafdelingen og narkotikafdelingen.[5]

Film

Bøger

  • Henrik Madsen: Uro : uropatruljen på job, Møntergården (1997)[6]
  • Tom Guldbæk Olsen: Uro'erne kommer! : historien om Københavns Uropatrulje indefra, Byens Forlag (2020)

Kilder

  • Frederik Strand: Uropatruljen - Politiets hårde halse, Lindhardt og Ringhof (2020)[7]

Referencer

  1. Bent Blüdnikow (8. september 2020). "Uropatruljen i kamp med rockere, slumstormere, narkohandlere, provoer, bz'ere og de autonome". Berlingske. Hentet 30. september 2020.
  2. Bjarke Vestesen (30. januar 2006). "Uropatruljen i nattelivets minefelt". Fyns Stiftstidende. Hentet 30. september 2020.
  3. "Uropatruljen i hashfangst". Viborg Stifts Folkeblad. 2. december 2010. Hentet 30. september 2020.
  4. Simone Krogh (10. september 2020). "Når det kommer til Uropatruljen, er der næppe èn sandhed". bog.dk. Lindhardt og Ringhof. Hentet 30. september 2020.
  5. "Uropatruljen forsvinder". Berlingske. 9. maj 2000. Hentet 30. september 2020.
  6. Niels Rohleder (21. oktober 1997). "Uro'ens friske fyre". Information. Hentet 30. september 2020.
  7. Bo Maltesen (24. september 1997). "Her er historien om et dansk politieksperiment, der løb helt af sporet". Politiken. Hentet 30. september 2020.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.