Botanisk Have (Aarhus)
Botanisk Have (Tidl. Haven ved Vesterbro) i Aarhus er en botanisk have og park på Vesterbro i Aarhus Midtby. Der er 2 væksthuse i haven med tropiske planter og insekter samt en café. Haven fungerer som rekreativt område med fri adgang.
For alternative betydninger, se Botanisk Have. (Se også artikler, som begynder med Botanisk Have)
_01.jpg.webp)
Haven ligger i umiddelbar tilknytning til Den Gamle By i Aarhus i området mellem Vestre Ringgade, Hjortensgade, Møllevejen, Mønsgade og Eugen Warmings vej. Haven er på cirka 21,5 hektar, hvoraf Den gamle By udgør 5 hektar.
.
Historie
Botanisk Have begyndte i 1875 da Aarhus by udlejede et areal til et nystiftet haveselskab, senere kendt som Det Jydske Haveselskab. Oprindeligt blev haven kaldt for Haven ved Vesterbro.
Botanisk Have blev, efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening i 2014[2] fredet i 2015, men kommunen ankede afgørelsen, da rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) mente at fredningen ville spænde ben for kommunens handlemuligheder.[3] I november 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet fredningen af Botanisk Have.[4] I 2019 godkendte fredningsnævnet dog opførelsen af en 3000 m2 stor lege og aktivitetsplads i parken.[5] Legepladsen blev indviet i september samme år.[6]
Havens indhold

Der er flere sektioner i den botaniske have, hver med deres særpræg og plantetyper:
- Danske plantesamfund
- Slyngplanter
- Rosenhaven
- Temahaven
- Sirgræsser, liljer og skyggetålende planter
- Rhododendron og surbundsplanter
- Væksthusene
- Poppelpladsen (parkeringsplads omkranset af store popler)
I 2014 blev de nyrenoverede væksthuse med et nybygget tropisk hus indviet og åbnet. Væksthusene i Aarhus Botanisk Have ejes af Aarhus Universitet og administreres af Steno Museet.
Både væksthusene og den udendørs have, er i dag omlagt til formidling og rekreative formål og har ikke længere nogen forskningsmæssig betydning.
Som led i budgetforhandlingerne for 2012 besluttede byrådet at nedlægge tre plejekrævende bede i Botanisk Have. På baggrund af dette dannede en gruppe af frivillige borgere Botanisk Haves Venner, en gruppe som meget gerne vil bevare bedene og i dag passer dem uden aflønning.
Galleri
Vue mod indre by.
St. St Blicher statue.
Tidlig forårsdag 2019.


Blomsterdalen, rosenbedene
Blomsterdalen, biotop-bede af Danske plantesamfund.
Væksthusene
Tuesbøl Mølle
Stenbedene
Picnic i parken
Der er to små-søer i Botanisk Have
Amfi-scenen
Referencer
- Fredningsforslag i Aarhus kommune, Botanisk Have i Aarhus aarhus.dn.dk december 2014
- Botanisk Have fredet: Rådmand vil anke afgørelsen tv2ostjylland.dk 20. dec 2015
- Årelang kamp er slut: Aarhus' grønne hjerte fredes for altid tv2ostjylland.dk 24. nov 2017
- "Grønt lys til legeplads i Botanisk Have". Aarhus Kommune. 22. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. april 2021. Hentet 1. april 2021.
- Sophie Schou Jensen (24. september 2019). "Godt nyt til barnlige sjæle: Nu står gigantisk legeplads klar". TV2 Østjylland. Hentet 1. april 2021.