Værdikonservatisme

Værdikonservatisme er den opfattelse, at man bør bevare den eksisterende samfundsorden, fordi den indeholder vigtige værdier som eksempelvis loyalitet, tro, respekt og dyd.[1] Værdierne opsamles sommetider i parolen "Gud, konge og fædreland".[2]

Begrebet kontrasteres ofte med modsætningen formalkonservatisme, som angiver en politisk holdning, hvorefter man bør bevare den eksisterende samfundsorden, alene fordi den er den eksisterende samfundsorden.[1]

Oprindelse

Ordet "värdekonservatism" blev anvendt af den svenske juraprofessor og forfatter Stig Strömholm i hans bog Kämpande Konservatism (1971) til at markere skillelinjen mellem en ideologisk konservatisme og såkaldt strukturkonservatisme (status quo-konservatisme). I 1975 beskrev den tyske socialdemokratiske politiker Erhard Eppler begrebet Wertkonservatismus i sin bog "Ende oder Wende", hvor han definerede det som en politik som ønsker at bevare naturen, et humant og omsorgsfuldt samfund, og individets værdi og værdighed.[3]

Dansk værdikonservatisme

Den såkaldte Rønshovedgruppe, der består af en række forfattere, forskere, præster, skribenter, debattører og højskolefolk, er ifølge stifteren Thue Kjærhus et værdikonservativt projekt.[4] Ligeledes har den danske politiker Naser Khader bekendt sig som værdikonservativ.[5]

Se også

Kilder

  1. Jensen, Hans Siggaard, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt (red.) (2006): Tankens Magt. Vestens idehistorie. Bind 1-3. Lindhardt og Ringhof, 2006. S. 1253-54.
  2. Nina Trige Andersen: Konservatisme. Faktalink.dk, dateret april 2020, besøgt 27. juni 2022.
  3. Walter Euchner og Helga Grebing (2005): Geschichte der sozialen Ideen in Deutschland: Sozialismus - katholische Soziallehre - protestantische Sozialethik; ein Handbuch. Wiesbaden Verlag. Side 503–4.
  4. Vi skal genfinde en ægte åndelig folkelighed. Interview med Thue Kjærhus i Dagbladet Information 16. marts 2013.
  5. Derfor er jeg værdikonservativ. Fra Naser Khaders hjemmeside. Udateret. Besøgt 15. juni 2017.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.