Værslev Station
Værslev Station var en dansk jernbanestation lidt nord for landsbyen Værslev.
| Værslev Station | |||
|---|---|---|---|
![]() Kig mod vest fra det tidligere stationsareal | |||
| Overblik | |||
| Land | Danmark | ||
| Kommune | Kalundborg Kommune | ||
| Jernbane | Nordvestbanen, Slagelse-Værslev-banen og Hørve-Værslev Jernbane | ||
| Nabostationer |
Svebølle Station, Kalundborg Øst Station | ||
| Afstand | 102,8 km fra København H | ||
| Åbningsdato | 30. december 1874 | ||
| Lukket |
1964 - 1965 Endelig nedlagt 23. maj 1971 Nedrevet i 1973 | ||
| Arkitekt | A. Ahrens | ||
| Transport | |||
| Operatører |
DSB | ||
|
Information med symbolet | |||
Historie
Værslev fik station på Nordvestbanen, der blev indviet 30. december 1874, og blev jernbaneknudepunkt, da Slagelse-Værslev-banen blev indviet 30. april 1898. Disse to strækninger blev drevet af DSB.
Stationen blev lukket i 1964-65 og er i dag kun teknisk krydsningsstation. Persontrafikken Høng-Værslev og godstrafikken Gørlev-Værslev blev indstillet 23. maj 1971, mens Slagelse-Høng nu drives sammen med Høng-Tølløse Jernbane.
Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt A. Ahrens, blev nedrevet i 1973.
Hørve-Værslev
Privatbanen Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) blev indviet 6. maj 1919. Den havde i Værslev egen drejeskive og ensporet remise med overnatningsmulighed for togpersonalet, men der var ikke vandforsyning til lokomotiverne. Det klarede man i Hørve, da vandet i Værslev var uegnet. DSB varetog også stationstjenesten for privatbanen, men lukkede for ekspedition af rejsende og gods i 1955, så HVJ måtte sælge billetter i togene, indtil denne bane blev nedlagt 31. december 1956. HVJ's remise blev solgt til en fabrikant, men nedrevet o. 1970.
Eksterne kilder/henvisninger
- Ole-Chr. M. Plum: Med Caroline fra Hørve til Værslev, Dansk Jernbane-Klub 1995, s. 31f.
- www.htmj.dk om Værslev Station (Webside ikke længere tilgængelig)
- EVP (Erik V. Pedersen): HVJ - Hørve-Værslev Jernbane
