VVS-energiuddannelsen

VVS-energiuddannelsen er en erhvervsfaglig, teknisk uddannelse, der udbydes af 15 tekniske skoler i følgende byer: Ålborg, Herning, Århus, Esbjerg, Kolding, Åbenrå, Odense, Slagelse, Næstved, Nykøbing Falster, Rønne, Køge, Roskilde, Gladsaxe og Hillerød[1]. Uddannelsen er dermed landsdækkende og det er muligt at gå i gang med vvs-energiuddannelsen i hele landet.

Som en teknisk erhvervsudddannelse varer vvs-energiuddannelsen typisk 4 år - og en lærling får løn under hele uddannelsen.

Der er fire specialer:

  • Vvs-energispecialist
  • Ventilationstekniker
  • Vvs-installationstekniker
  • Vvs og Blikkenslager.

Det er det faglige udvalg for vvs-energiuddannelsen, som står bag uddannelsen. Det faglige udvalg består af TEKNIQ og Blik-og Rørarbejderforbundet.

EVU, El- og vvs-branchens uddannelser, er sekretariat for det faglige udvalg for vvs-energiuddannelsen.

Jobområder

Vvs-energiuddannede arbejder typisk inden for et eller flere af følgende jobområder:

  • Teknologi, bad og design
  • Service
  • Ventilation og indeklima
  • Energi og optimering
  • bygningsinstallationer
  • Tag og facade

Specialer

Vvs-energiuddannelsen har fire specialer

Vvs-installationstekniker

Varighed 3 år og 9 måneder.

På dette speciale opnås kompetencer vedrørende installationsteknik, intelligent sanitetsteknik, sprinkler, plastsvejsning, vand og afløbsinstallationer, svejsning i stålrør og rustfrie materialer, kundeservice og teknisk projektstyring.

Det er en meget alsidig vvs-uddannelse, som gør lærlingen klar til at arbejde selvstændigt sammen med kunder i private hjem, på byggepladser og på store arbejdspladser. Det kan f.eks. være et laboratorium, et stort hospital eller i et moderne kontordomicil.

Uddannelsen berører også installation og service af velfærdsteknologiske løsninger, som blandt andet gør det muligt for handicappede og ældre at klare sig selv.[2]

Vvs-energispecialist

Varighed 4 år.

Specialet er for dem, der gerne vil arbejde med vedvarende og miljørigtig opvarmning, energioptimering og rådgivning.

På specialet vvs-energispecialist får lærlingen færdigheder inden for planlægning, dimensionering, installation og servicering af:

  • Energianlæg – gas- og oliefyr
  • Vedvarende energi som solvarme, jordvarme og varmepumper
  • Varmeforsyningsanlæg
  • Kombinerede energianlæg som halmfyr, pillefyr, træfyr og brændeovn
  • Lavtemperaturanlæg og ekspansionssystemer
  • Installation og service af programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker
  • Installation og indregulering samt servicering af mekaniske og eltekniske komponenter

Det er også muligt at gennemføre specialet som talentspor eller som EUX-uddannelse, hvor man både får en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse på en gang. [3]

Ventilationstekniker

Varighed 4 år.

På specialet ventilationsteknik lærer man at skabe godt indeklima. Uddannelsen gør lærlingen i stand til at installere, servicere og indregulere ventillationsanlæg i både stor og lille skala.

I løbet af uddannelsen får lærlingen færdigheder i:

  • Klima- og ventilationsanlæg
  • Udsugningsanlæg
  • Varmegenvindingsanlæg
  • Airconditionanlæg
  • Udsugningsanlæg fra industrielle processer som svejserøg, støv, sand, sod træspåner, metalstøv og andre faste partikler
  • Klima- og ventilationsanlæg fra servicebrancher som laboratorier, storkøkkener, frisørsaloner, dyrehandler, etc.
  • Klima- og ventilationsanlæg med særlige formål som styring af luftfugtighed (befugter og affugter), styring af luftblanding (ilt, m.v.), filtrering/behandling af luft med lugtgener
  • Servicering, indregulering, fejlfinding og programmering på klima- og ventilationsanlæg
  • Automatik og styringer i klima- og ventilationsanlæg
  • Fremstilling af beslag, kanaldele og faconstykker i klima- og ventilationsanlæg
  • Tildannelse af præfrabrikerede rør, profiler og kanaler til klima- og ventilationsanlæg

[4]

Vvs og blikkenslager

Varighed 4 år

På specialet vvs-og blikkenslager lærer lærlingen at forskønne tage, facader, tårne og spir med pladearbejde i f.eks. kobber, zink og aluminium. Derudover lærer lærlingen at udføre basalt vvs-arbejde.[5]

En lærling, der vælger specialet vvs og blikkenslager, vil i løbet af uddannelsen tilegne sig færdigheder inden for:

  • Udfoldning og forarbejdning af tyndplade til agrender og nedløb
  • Tage, tårne og facader i kobber, zink, aluminium, rustfast stål, stål eller skifer
  • Inddækning af bygningsdele og ved gennembrud i tage og facader
  • Afslutningsdetaljer i tyndplade ved murværk, træ-, plast-, beton-, glas-, stål- og tagkonstruktioner
  • Beklædning af tag og facader med præfabrikerede pladeelementer

Installation og reparation af:

  • Vand fra vandværk til taphane
  • Gas til komfurer, varmtvand og rumopvarmning
  • Varme med olie- eller gasfyr samt varmepumper.
  • Fjernvarme fra kraftværk til radiator
  • Køkkenvask, håndvask, toilet, bidet, brusekabiner og andet inventar i køkken, bad og bryggers
  • Afløb i bygninger
  • Mindre ventilationsanlæg

Videreuddannelse

Der er mulighed for at læse videre som vvs-installatør og energiteknolog på et af landets erhvervsakadamier.[6]

Det er muligt at blive "Autoriseret" ved at gennemgå en kontrol, som udføres af en række instanser, overvåget af Sikkerhedsstyrelsen.

Noter

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.