Vaşcău

Vașcău (ungarsk: Vaskoh) er en by i distriktet Bihor i Crișana, Rumænien. Den administrerer fem landsbyer: Câmp (Vaskohmező), Câmp-Moți, Colești (Kolafalva), Vărzarii de Jos (Alsófüves) og Vărzarii de Sus (Felsőfüves). Byen har 2.025 (2021) indbyggere.

  Vaşcău
Vașcău, Vaskoh Rediger på Wikidata
  Vaşcăus byvåben
Overblik
Land Rumænien Rumænien
Borgmester Florin-Ioan Porge[1] Rediger på Wikidata
Rumæniens distrikter Bihor
Postnr. 415800 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2.025 (2021)
Andet
Tidszone UTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 295 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.primariavascau.decnet.ro
Oversigtskort
Vaşcău ligger i Rumænien
Vaşcău
Vaşcău
  Vaşcăus beliggenhed i Rumænien 46°28′47″N 22°28′47″Ø

Beliggenhed

Vașcău ligger i det historiske landskab Crișana ved Crișul Negru (Sorte Kreisch/Körös) - en af Köröss hovedfloder - i dalsænkningen Depresiunea Beiuș, på den østlige ende af Codru-Moma-bjergene. Distriktets hovedstad Oradea ligger ca. 75 km mod nordvest.

Historie

Vașcău blev første gang nævnt i et dokument i 1552.[2] Den var dengang en del af Det Osmanniske Riges indflydelsessfære. I 1699 gjorde Freden i Karlowitz byen til en del af Kejserriget Østrig. Efterfølgende begyndte man at drive intensiv minedrift i området, bl.a. efter jernmalm.[3] Desuden fandtes der indtil det 18. århundrede et guldvaskeri.[4] I 1833 blev der bygget en højovn.[5] Efter Østrigsk-ungarske kompromis i 1867 blev Vașcău (dengang under sit ungarske navn) hjemsted for et administrativt område i Komitat Bihar.

Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Vașcău en del af Rumænien. I 1956 blev stedet en by.[2] På det tidspunkt blev der i regionen foretaget intensiv uranudvinding under Sovjetunionen.[6]

Efter lukningen af uranminerne udvindes der nu kalksten og marmor i dag. Andre vigtige erhverv er landbrug, husdyravl og metalforarbejdning.

Kilder og henvisninger
  1. Rezultatele alegerilor locale din 2012, Central Electoral Bureau.
    Rezultatele alegerilor locale din 2016, Central Electoral Bureau (fra Wikidata).
  2. Byens websted, via web.archive.org 24. april 2008, henteet 1. december 2022.
  3. Martin von Schwartner: Statistikker for Kongeriget Ungarn. Königliche Universitäts-Schriften. Ofen 1809, s. 255.
  4. Christian Andreas Zipser: Versuch eines topographisch-mineralogischen Handbuches von Ungern. Wigand-Verlag, Lausanne 1817, s. 174.
  5. C. von Ernst, H. Hofer: Oesterreichische Zeitschrift für Berg- und Hüttenwesen 1806, nr. 8, s. 61.
  6. David Turnock: The human geography of Eastern Europe. Taylor & Francis. 1989, s. 131.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.