Vangebrug

Vangebrug er en landbrugsform hvor en landsbys marker er inddelt i store enheder, kaldet vanger, som dyrkes i fællesskab af landsbyens bønder. Vangebrug var udbredt i Østjylland, de danske øer og Skåne fra ca. 1100-1800.[1]

Antallet af vange varierede og man skelner mellem alsædebrug, også kaldet envangsbrug, med én vang, tovangsbrug, trevangsbrug, firevangsbrug og femvangsbrug. Trevangsbrug var det mest brugte i Danmark.[2]

Referencer
  1. "Vangebrug". danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 25. august 2011. Hentet 31. maj 2019.
  2. "dyrkningssystemer". Den Store Danske. Gyldendal. 24. februar 2016. Hentet 31. maj 2019.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.