Varberg
Varberg (gl. dansk Varbierg[1]) er en by med godt 27.000 indbyggere [2] i Halland på den svenske vestkyst. Byen er hovedby i Varbergs kommun, Hallands län, Sverige. Færgeforbindelsen til Varberg fra Grenaa i Danmark blev nedlagt 1. februar 2020.
| Varberg | |||
|---|---|---|---|
| |||
Varberg set fra Varberg Fæstning. | |||
| Overblik | |||
| Land |
| ||
| Landskap | Halland | ||
| Län | Hallands län | ||
| Kommune | Varbergs kommun | ||
| Grundlagt | Middelalderen | ||
| Demografi | |||
| Indbyggertal | 27 602 (2010) | ||
| - Areal | 13,35 km² | ||
| - Befolkningstæthed | 2.067 pr. km² | ||
| Andet | |||
| Tidszone | +1 (sommer +2) | ||
| Hjemmeside | www.varberg.se | ||
| Oversigtskort | |||
![]() Varberg Varbergs beliggenhed i Halland 57°06′20″N 12°15′05″Ø | |||
Hallands kulturhistoriska museum er et regionalt museum, der bl.a. har en udstilling om Bockstenmanden, et mosefund fra 1300-tallet med meget velbevaret klædedragt. Museet findes på Varberg Fæstning.

Byen har en badeanstalt, Kallbadhuset, der er bygget på pæle. Den blev grundlagt i 1820'erne – den nuværende bygning stammer dog fra 1903 (totalt renoveret i 1997).
Varberg er venskabsby med den sønderjydske by Haderslev.
Historie
Varberg hørte til Danmark i vikingetiden og størstedelen af middelalderen. Den ældste registrerede stavemåde er Wardbergh [3] (1305). I en periode fra 1305 til 1365 var området svensk, indtil det blev erobret tilbage af den danske konge Valdemar Atterdag. Ved begyndelsen af 1400-tallet blev navnet Varbjerg antaget efter den nærliggende fæstning, oprindelig en borg anlagt i 1280'erne på klipperne ud mod havet. Efter Torstensson-krigen (1643-1645) overgik Varberg og det øvrige Halland til Sverige som pant i 30 år ved Freden i Brømsebro. Ved Roskildefreden i 1658 blev afståelsen gjort permanent.
Den katolske teolog og historiker Poul Helgesen (1485 – ca. 1535) var født i Varberg.
Kilder
- Moths Ordbog: Varbierg, hentet 18. januar 2015
- Tätorternas landareal, folkmängd och invånare
- Svenskt ortnamnslexikon, 2003


