Vasilij Beresutskij
Vasilij Vladimirovitj Beresutskij (på russisk Василий Владимирович Березуцкий, født 20. juni 1982 i Moskva, Sovjetunionen) er en russisk fodboldspiller (forsvarer). Han spiller hos CSKA Moskva i den russiske liga, og er tvillingebror til en anden russisk fodboldspiller, Aleksej Beresutskij.
| Vasilij Beresutskij | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Vasilij Vladimirovitj Beresutskij | ||
| Født |
20. juni 1982 (41 år) | ||
| Højde | 189 cm | ||
| Position | Forsvarer | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | CSKA Moskva | ||
| Nummer | 24 | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1999-2001 | Torpedo-ZIL | 29 | (0) |
| 2002- | CSKA Moskva | 276 | (6) |
| Landshold | |||
| 2003- | Rusland | 78 | (4) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 15. maj 2014. † Kampe (mål). | |||
Beresutskij har spillet hele sin professionelle karriere i russisk fodbold, hvor han startede hos den lille Moskva-klub Torpedo-ZIL. Før 2002-sæsonen skiftede han til storklubben CSKA Moskva.[1] Her har han siden da spillet flere hundrede kampe, og har blandt andet været med til at vinde hele fem russiske mesterskaber samt UEFA Cuppen i 2005.
Landshold
Beresutskij har (pr. juni 2014) spillet 78 kampe og scoret fire mål for Ruslands landshold, som han debuterede for 7. juni 2003 i en EM-kvalifikationskamp mod Schweiz.[2] Han var en del af den russiske trup der nåede semifinalerne ved EM i 2008, og deltog også ved VM i 2014.
Referencer
- "Weltfussball.de: Vasiliy Berezutskiy". Hentet 2014-06-22. (engelsk)
- "FIFA.com Vasiliy Berezutskiy". Arkiveret fra originalen 20. juni 2014. Hentet 2014-06-22. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Vasilij Berezutskij på national-football-teams.com
- Vasilij Berezutskij Arkiveret 22. juni 2014 hos Wayback Machine på FIFA.com
