Velebit
Velebit (italiensk: Alpi Bebie) er den største, men ikke højeste, bjergkæde i Kroatien. Bjergene er en del af De dinariske Alper og ligger ved kysten af Adriaterhavet, hvor de udgør et skel mellem havet og bjergregionen Lika i indlandet. Velebit strækker sig fra byen Senj, ved bjergpasset Vratnik i nordvest og ender 145 kilometer længere sydøst nær kilden til floden Zrmanja nordvest for Knin. Bjergkæden er 10–30 kilometer bred.
| Velebit | |
|---|---|
| Alpi Bebie | |
![]() Del af Velebit set fra øen Pag | |
| Højeste punkt | |
| Højde | 1.757 m |
| Koordinater | 44°32′N 15°14′Ø |
| Dimensioner | |
| Længde | 145 km nordvest - sydøst |
| Bredde | 10-30 km |
| Geografi | |
![]() Velebit | |
| Land | Kroatien |
| Beliggende i | Lika-Senj distrikt, Zadar distrikt |
Det højeste punkt er bjerget Vaganski der er 1.757 moh.[1]
Velebit har et karakteristisk udseende, med nøgne karstklipper på havsiden og skovklædte skråninger på Lika-siden. Der er en rig flora og fauna, og hele bjergkæden er beskyttet som en naturpark og biosfærereservat under UNESCOs Menneske og biosfære-programmet.[2] I nord findes Nordlige Velebit Nationalpark og i syd Paklenica nationalpark.
Referencer
- "Geografski i Meteorološki Podaci" (PDF). Kroatias statistiske kontor. Hentet 2019-06-10.
- "Velebit Mountain Biosphere Reserve, Croatia". unesco.org. 1977. Arkiveret fra originalen 16. februar 2023. Hentet 21. april 2023.

