Vellugtende pibeved
Vellugtende pibeved (Philadelphus coronarius), eller som den også hedder: uægte jasmin, er en stor, løvfældende busk med en vækstform, der er stivgrenet og opret. Vellugtende pibeved er en gammel, velkendt prydbusk med snehvide, duftende blomster. Grenene har hvid marv.
| Vellugtende pibeved | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Cornales (Kornel-ordenen) |
| Familie | Hydrangeaceae (Hortensia-familien) |
| Slægt | Philadelphus (Pibeved) |
| Art | P. coronarius |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
Barken er først strågul og glat. Senere bliver den lysebrun og lidt furet. Gamle grene får en bark, som skaller af i strimler. Knopperne er modsatte, men i øvrigt så små, at de sidder skjult i bladarret indtil sidst på foråret. Bladene er ægformede med få, grove tænder langs randen. Over- og underside er omtrent ensartet friskt grønne.
Blomsterne ses i juni-juli, og de sidder i korte klaser fra bladhjørnerne. De er hvide med gule støvdragere. Duften er sød og kraftig. Frugterne er krukkeformede, tørre kapsler. Kun i enkelte år dannes der modent frø her i landet.
Rodnettet er kraftigt, og hovedrødderne er fordelt både langt ned og vidt ud. De fine siderødder ligger lige under jordoverfladen.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 3 m (30 x 30 cm/år).
Hjemsted
Denne art hører hjemme sammen med humlebøg og duneg. De danner varme og tørre skove i Sydøsteuropa og Lilleasien, hvor busken danner underskov og skovbryn. Naturlige naboer er bl.a. alpeviol, buksbom, bøg, jordbærtræ, mannaask, påskeklokke, rød kornel og stilkeg.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 |
Portal:Botanik |
Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).