Vesterhavsost
Vesterhavsost er en dansk ost, der fremstilles af det danske mejeri Thise Mejeri. Det er en fast ost inspireret af den hollandske ost gouda,[1] og er fremstillet af komælk, der lagres mindst 26 uger.[1] Osten lagres i Bovbjerg ved Lemvig ved Vesterhavet. Osten har en tør, kraftig smag med saltnister. Vesterhavsost er paraffineret på ydersiden.
| Vesterhavsost | |
|---|---|
![]() Et stykke vesterhavsost | |
| Herkomst | Danmark |
| Fedtindhold | 48+[1] |
| Mælketype | Komælk |
| Lagring | 6 måneder |

Vesterhavsost blev udviklet af Thise Mejeri i 2008, da mejeriet lejede sig ind i Arlas ostelager, hvor Arla havde lagret osten Søvind, der havde inspireret Thise Mejeri til fremstilling af Vesterhavsosten.[2] Et særligt ventilationssystem fører havluften ind i ostelageret.
Thise Mejeri opnåede varemærkeregistrering af navnet "Vesterhavsost" i 2011.[3]
Priser
Vesterhavsost har vundet en række priser[4], herunder
- Mejeribrugets Gourmetpris 2008
- "Læsernes pris", Politiken 2009
- Bronze i kategorien hårdost "Nordens Bästa Ost" 2011
- Guld i kategorien specialost ved Danish International Food Contest 2012
Referencer
- "Produktbeskrivelse, Thise Mejeri". Arkiveret fra originalen 23. september 2016. Hentet 12. oktober 2014.
- Vesterhavsost på vej fra Thise, jp.dk, 8. marts 2008
- Varemærkeregistrering VR 2011 02729
- "naturensskafferi.se". Arkiveret fra originalen 1. april 2017. Hentet 12. oktober 2014.
| | Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
