Viborg Landsting

Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting. De to andre hovedting lå i Ringsted og Lund. Landstinget blev afløst af Landsoverretten for Nørrejylland i 1805.

Mindesten ved Viborg Domkirke

Før ca. 1550

Landstinget havde dømmende magt.
Landstinget havde lovgivende magt. Således blev Jyske Lov vedtaget af landstinget i 1241.
Landstinget skulle oprindeligt vælge konger. Senere skulle tinget bare hylde nye konger.
Landstinget kunne oprindeligt også træffe beslutning om krig og fred.

Efter ca. 1550

Landstinget var appelret for sager fra herredsting, birketing og byting. De større sager kunne efterfølgende appeleres til Kongens Retterting, efter 1661 til Højesteret.
Køb og salg af herregårde (hovedgårde) skulle tinglyses på Viborg Landsting. Dette gjaldt både for hovedgårdene i Nørrejylland og i Sønderjylland (Slesvig).

I 1700-tallet

Snapstinget i Viborg fungerede som en afdeling af Landstinget. Snapstinget kontrollerede bank- og kreditvæsen i Jylland. Snapstinget var også et almindeligt marked for bl.a. korn og stude.

På grund af Landstingets og Snapstingets virksomhed i Viborg kom den jyske adel og de nye borgerlige godsejere ofte til byen i 1700-tallet.

Se også

Landsting (middelalderen)

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.