Victor Emanuel 2. af Italien
Victor Emanuel 2. af Italien (italiensk: Vittorio Emanuele II; 14. marts 1820 – 9. januar 1878) var konge af Kongeriget Sardinien fra 1849 til 1861 og herefter konge af Italien fra 1861 til 1878.[1]
| Victor Emanuel 2. af Italien | |
|---|---|
![]() | |
| Konge af Italien | |
| Regerede |
17. marts 1861 – 9. januar 1878 (16 år og 298 dage) |
| Forgænger | Ingen (Kongeriget Italien oprettet) |
| Efterfølger | Umberto 1. |
| Ægtefæller |
Adelheid af Østrig (g. 1842) Rosa Vercellana (morg.) (g. 1869) |
| Børn |
med Adelheid af Østrig:
|
| Fulde navn | italiensk: Vittorio Emanuele Maria Alberto Eugenio Ferdinando Tommaso |
| Hus | Huset Savoyen |
| Far | Karl Albert af Sardinien |
| Mor | Maria Theresia af Østrig |
| Født |
14. marts 1820 Palazzo Carignano, Torino, Kongeriget Sardinien |
| Død |
9. januar 1878 (57 år) Quirinalpaladset, Rom, Kongeriget Italien |
| Hvilested | Pantheon, Rom |
| Signatur |
|
| Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen![]() 1861 |
Han var søn af Kong Karl Albert af Sardinien og efterfulgte sin far som konge af Sardinien ved dennes abdikation i 1849. Den 18. februar 1861 antog han titlen konge af Italien og blev dermed den første konge efter den italienske samling, en titel han beholdt til sin død i 1878.
Biografi
Tidlige år

Oliemaleri: Ferdinando Cavalleri (1832)
Victor Emanuel blev født den 14. marts 1820 i Palazzo Carignano i Torino som ældste søn af Karl Albert af Savoyen, fyrste af Carignano, og Maria Theresia af Østrig.[1] Karl Albert var en fjern slægtning til kongerne af Sardinien og var blevet indsat som Sardiniens tronfølger i 1821. Han overtog tronen, da den regerende konge, Karl Felix, døde i 1831.
I sine unge år boede Victor Emanuel nogle år i Firenze hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene.
I 1842 giftede han sig i Stupinigi med sin kusine ærkehertuginde Adelheid af Østrig, datter af ærkehertug Rainer af Østrig og prinsesse Elisabeth af Savoyen. Hendes far var habsburgsk vicekonge af Kongeriget Lombardiet-Venetien i Norditalien fra 1818 til 1848. De fik otte børn, før hun døde som følge af fødselsvanskeligheder i 1855.[1]
Victor Emanuel deltog aktivt i den Første Italienske Uafhængighedskrig under sin far og kæmpede i forreste linje i slagene ved Pastrengo, Santa Lucia, Goito og Custoza.
Tronbestigelse
Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter det ydmygende nederlag til østrigerne ved Novara. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt i stand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den østrigske feltmarskal Radetzky. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte, og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med Massimo D'Azeglio. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I 1849 undertrykte han brutalt opstanden i Genova og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".
I 1852 gav Victor Emanuel II grev Camillo di Cavour titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den italienske samling. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i kongeriget Sardinien på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.
Anetavle
| 8. Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano | ||||||||||||||||
| 4. Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano | ||||||||||||||||
| 9. Josepha af Lorraine-Brionne | ||||||||||||||||
| 2. Karl Albert af Sardinien | ||||||||||||||||
| 10. Karl af Sachsen | ||||||||||||||||
| 5. Maria Christina af Sachsen | ||||||||||||||||
| 11. Franziska von Corvin-Krasinski | ||||||||||||||||
| 1. Victor Emanuel 2. af Italien | ||||||||||||||||
| 12. Leopold 2., Tysk-romersk kejser | ||||||||||||||||
| 6. Ferdinand 3. af Toscana | ||||||||||||||||
| 13. Maria Ludovika af Spanien | ||||||||||||||||
| 3. Maria Theresia af Toscana | ||||||||||||||||
| 14. Ferdinand 1. af Begge Sicilier | ||||||||||||||||
| 7. Luisa af Napoli og Sicilien | ||||||||||||||||
| 15. Maria Carolina af Østrig | ||||||||||||||||
Referencer
- Montgomery-Massingberd, Hugh (1977). Burke's Royal Families of the World. Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 36.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp)
Eksterne henvisninger
| Foregående: Carlo Alberto |
Konge af Sardinien 1849-61 |
Efterfølgende: Italienske kongerige oprettet |
| Foregående: Titel oprettet |
Konge af Italien 1861-78 |
Efterfølgende: Umberto 1. af Italien |
| | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

.svg.png.webp)
.svg.png.webp)
