Viking Grace
M/S Viking Grace er en cruisefærge bygget for det finske rederi Viking Line. Skibet indsattes i januar 2013 på ruten mellem Stockholm i Sverige og Åbo i Finland via Mariehamn på Ålandsøerne. Skibet drives med flydende naturgas (LNG) som primære brændstofkilde.
| Viking Grace | |
|---|---|
![]() | |
| Generelle informationer | |
| Ejer | Viking Line |
| Rederi |
Viking Line |
| Kontraktpris | 240 mio. euro |
| Værft |
STX Europe, Åbo, Finland |
| Værftsnummer | 1376 |
| Søsat | 10. august 2012 |
| Døbt | - |
| Jomfrurejse | 13. januar 2013 |
| Hjemhavn | Mariehamn |
| Identifikation | IMO-nr. 9606900 |
| Ruter | Åbo-Mariehamn-Stockholm |
| Status | I trafik |
| Tekniske specifikationer | |
| Type | Cruisefærge |
| Tonnage | 57.000 BT |
| Længde | 218 meter |
| Bredde | 31,8 meter |
| Dybgang | 6,8 meter |
| Dæk | 11 |
| Maskineri | 4 x Wärtsilä 8L50DF á 7730 kW (LNG-elektrisk) |
| Fremdrift | Dobbeltskruer |
| Hastighed | 21,8 knob |
| Isklasse | 1A Super |
| Passagerer | 2800 |
| Passagerer i kahytter | 2800 |
| Kahytter | 880 |
| Biler | 550 |
Historie
I oktober 2010 blev hensigtserklæringen underskrevet under forudsætning af, at der kunne indgås aftale med gasleverandøren, og at der kunne opnås miljøtilskud på 28 mio. euro fra staten. Sidstnævnte bevilgedes i den 22. december 2010,[1][2] og på denne baggrund kunne konstruktionen af skibet påbegyndes på værftet i Åbo den 28. september 2011. Miljøtilskuddet godkendtes efterfølgende af EU-kommissionen den 25. april 2012.[3]
Køllægningen fandt sted den 6. marts 2012, og skibet søsattes den august samme år. Skibet leveredes den 10. januar 2013, sejlede sin jomfrusejlads den 13. januar og indsattes i ordinær trafik den 15. januar.
Skibets første sejlads blev udsolgt på fire timer med priser fra 350 euro pr. seng, og inden julen 2012 - dvs. før skibet sattes i trafik - var der solgt 300.000 rejser.[4] Skibet var ventet med spænding, da det var den første nybygning i mange år på Sverige-Finlandstrafikken. På ruten mellem Stockholm og Åbo erstattede Viking Grace den 25 år ældre MS Isabella.
Galleri
På værftet i Åbo i august 2012.
Interiør fra skibets natklub, Club Vogue.
Skibets to gastanke på agterdækket.
Se også
Referencer
- "STX Europe". Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 26. april 2021.
- Viking Line
- Delårsrapport for perioden 1.1–31.3.2012 - Stycke: "Investeringar och Finansiering" (på svensk)
- Staffan Bruun i Hufvudstadsbladet den 23. december 2012, side 2–3: Grace ska vända kursen för Viking (på svensk)

