Viktor Rubow
Viktor Rubow (30. marts 1871 i København – 21. oktober 1929 sammesteds) var en dansk politiker, sundhedsminister og læge, bror til Axel Rubow.
| Viktor Rubow | |
|---|---|
| 
 
  | |
| Personlig information | |
| Født | 
30. marts 1871  København, Danmark  | 
| Død | 
21. oktober 1929 (58 år)  København, Danmark  | 
| Børn | 
Jørn Rubow, Paul V. Rubow  | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Metropolitanskolen  | 
| Beskæftigelse | 
Læge, politiker  | 
| 
Information med symbolet  | |
Han blev født i København som søn af grosserer W.R.L. Rubow og hustru Charlotte f. Jørgensen. Rubow blev student fra Metropolitanskolen 1889, cand.med. i 1896 og dr.med. i 1903, hvorefter han blev reservelæge ved Frederiksberg Hospital og Frederiks Hospital, inden han i 1907 blev overlæge ved Finseninstituttet.
Han var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1921 indtil 1926 og var derefter folketingskandidat for Venstre med interesse for især social- og sundhedspolitik og som følge deraf blev han sundhedsminister i Ministeriet Madsen-Mygdal 1926-1929. Efter sin afgang levede han kun et halvt år, inden han døde af en hjerneblødning.
Han var Kommandør af 2. grad af Dannebrog, medredaktør ved Hospitalstidende 1908-18 samt formand for Foreningen af Læger ansatte ved private Sygehuse og Klinikker 1915-27, for Selskabet for experimentel og anvendt Terapi 1923-25.
Hans sønner var litteraturhistorikeren professor Paul V. Rubow og kunsthistorikeren Jørn Rubow.
Kilde
    
- Thorsen, Svend De danske ministerier 1901-1929, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1972.
 
