Violeta Chamorro
Violeta Barrios Torres de Chamorro (født 18. oktober 1929 i Rivas) er en nicaraguansk politiker, der var landets første kvindelige præsident. Hun sad fra 25. april 1990 til 10. januar 1997. Ydermere var Chamorro den første kvindelige regeringsleder i Latinamerika. Chamorro, der selv er konservativ, repræsenterede den brede alliance Unión Nacional Opositora, der bestod af 14 partier.
| Violeta Chamorro 20. århundrede | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. oktober 1929 (94 år) Rivas, Nicaragua |
| Politisk parti |
Unión Nacional Opositora |
| Ægtefælle |
Pedro Joaquín Chamorro Cardenal (1950-1978) |
| Børn |
Claudia Chamorro Barrios, Cristiana Chamorro Barrios, Pedro Joaquín Chamorro Barrios, Carlos Fernando Chamorro |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Blackstone College for Girls, Our Lady of the Lake University |
| Beskæftigelse |
Journalist, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Freedom Award (1990), Giuseppe Mottamedalje (2005), Isabella den Katolskes Orden |
| Eksterne henvisninger | |
|
Violeta Chamorros hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
Under hendes ledelse fik Nicaragua en markedsorienteret økonomisk politik. Det lykkedes hende imidlertid aldrig at skabe generel økonomisk stabilitet i landet, hvis økonomi i de år var hårdt belastet af den borgerkrig, der havde raseret siden 1979. Chamorro gennemførte desuden en række reformer, der fjernede sandinisterne fra høje positioner i militæret, politiet og andre statslige institutioner. Landets forhold til USA blev forbedret i de år. George H.W. Bush fjernede således det handelsembargo, som Ronald Reagan havde indført, mens sandinisterne var ved magten. USA støttede i de følgende år landet økonomisk.
