Voerladegård Sogn

Voerladegård Sogn var et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift).

Voerladegård Sogn
Oplysninger
Stift Århus Stift
Provsti Skanderborg Provsti
Pastorat Voerladegård Pastorat
Kirke(r) Voerladegård Kirke
Kommune (før 2007) Brædstrup Kommune
Kommune (2007-) Skanderborg Kommune
Indbyggere 917 (2024)[1]
Medlemmer af Folkekirken 722 (2024)[1]
Medlemsandel 78,7 %
Sogneportalen sogn.dk
J.P. Trap Kongeriget Danmark Voerladegård Sogn
Sognenummer 7990
DigDag digdag.dk Rediger på Wikidata

I 1800-tallet var Voerladegård Sogn anneks til Sønder Vissing Sogn. Begge sogne hørte til Tyrsting Herred i Skanderborg Amt. Sønder Vissing-Voerladegård sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Brædstrup Kommune. Dennes hovedpart kom ved strukturreformen i 2007 til Horsens Kommune, men Voerladegård Sogn stemte sig 20. april 2005 til Skanderborg Kommune.

I Voerladegård Sogn ligger Voerladegård Kirke.

I sognet findes følgende autoriserede stednavne:

  • Dørup (bebyggelse)
  • Dørup Skov (areal, bebyggelse)
  • Gantrup (bebyggelse)
  • Gantrup Mark (bebyggelse)
  • Hem
  • Højlund (bebyggelse)
  • Klostermølle
  • Knosvad (bebyggelse)
  • Kroggård (ejerlav, landbrugsejendom)
  • Møgelkol (areal)
  • Møldrup (bebyggelse)
  • Sandvad (bebyggelse)
  • Sukkertoppen (areal)
  • Vilholt (bebyggelse, ejerlav)
  • Voerladegård (bebyggelse)

Historie

Omtrent samtidig med at munke fra Benediktinerordenen i 1100-tallet byggede Voer Kloster, blev kirken ved Voer Ladegård bygget, og de omkringliggende bøndergårde blev flyttet sammen ved kirken, hvorved landsbyen opstod.

På Dørup mark findes en helligkilde. Der findes i sognet et stort antal oldtidshøje, hvoraf en del er fredet. Man har fundet rester af en jernalderlandsby fra ca. år 500.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

56°02′N 9°44′Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.