William Etty
William Etty (født 10. marts 1787 i York, død 13. november 1849 sammesteds) var en engelsk maler.
| William Etty | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
10. marts 1787 York, Storbritannien |
| Død |
13. november 1849 (62 år) York, Storbritannien |
| Gravsted |
North Yorkshire |
| Nationalitet |
|
| Far |
Matthew Etty |
| Mor |
Esther Calverley |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Royal Academy (fra 1807) |
| Medlem af |
Royal Academy (fra 1828) |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler |
| Arbejdssted |
London |
|
Information med symbolet | |

Oprindelig var han bogtrykker og kom i 1807 på Londons Akademi. Her studerede han under Henry Fuseli og uddannede sig videre under Thomas Lawrence. Han havde svært ved at slå an; men med Kleopatra 1821 tiltvang han sig et navn. Etty dyrkede især den nøgne kvindeskønhed: Pandora (1824), Venus, Odysseus og Sirenerne i Manchester Art Gallery, tre Judith-malerier i National Gallery of Scotland (1827-31), etc. Han var utrættelig i studier efter nøgen model, tilstræbte en strålende venetiansk kolorit (studerede længe i Venedig), men var i øvrigt eklektikeren, der i form og farve sluttede sig til gammel kunst. Nyere smag har igen bragt hans navn frem. Han er særlig godt repræsenteret i Manchester Art Gallery med blandt andet det storladne Stormen (1830).[1] I 1828 blev Etty medlem af Londons Akademi; sin fødebys kunstudvikling befordrede han ved oprettelsen af et selskab til de skønne kunsters fremme.
Galleri
Pandora, William Etty, 1824
Stormen, William Etty, 1830, Manchester Art Gallery
Litteratur
- Alexander Gilchrist, Life of William Etty, R.A., London, 1855
- William Cosmo Monkhouse, Pictures by Etty, 1874
Eksterne henvisninger og kilder
- Etty, William i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918) bind 7, side 535, af amtsforvalter Axel Holck