Woke

Woke[1] er et identitetspolitisk begreb, som stammer fra USA og henviser til en opfattet eller oplevet opmærksomhed overfor social og racemæssig uretfærdighed.[2][3] Det er afledt af det afrikansk-amerikanske slangudtryk "stay woke", hvis grammatiske form henviser til en fortsat opmærksomhed på disse emner. I afrikansk-amerikansk slang gengives ordet "awake" ofte som woke.[3]

Kongresmedlem Marcia Fudge med en "Stay Woke: Vote" t-shirt i 2018

Efter nedskydningen af den 18-årige sorte Michael Brown i Ferguson i Missouri i 2014 blev ordet woke anvendt i en mere aktivistisk betydning, ofte i sammenhæng med den fremvoksende Black Lives Matter-bevægelse.[3] Bevægelser, der henviser til termen woke bliver i stigende grad kritiseret fra især højrefløjen for at anvende cancel culture redskaber til fx at udskamme anderledes tænkende.[4] Som modsvar til den opfattelse angiver fortalerne, at anti-woke-bevægelsen er drevet af en højreorienteret, hvid og privilegeret magtelite.[5]

Kilder

  1. ordnet.dk: woke, backup
  2. https://www.berlingske.dk/aok/guide-til-den-hvide-heteroseksuelle-ciskoennede-mand-saadan-bliver-du-woke
  3. https://www.merriam-webster.com/words-at-play/woke-meaning-origin
  4. Jes Stein Petersen: Woke-bevægelsens livsfarlige kvælertag, Politiken Debat, s. 7, 29. juni 2021
  5. , Information 17. marts 2021
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.