Xerografi

Xerografi (af græsk xeros, 'tør', og grafos, 'skrift') er en reproduktionsmetode, hvor trykformen oplades med negativ elektricitet og belyses gennem det, som skal gengives. Denne opladning bliver kun på de ubelyste steder, herefter sprøjtes et farvepulver henover trykformen. Farvepulveret tiltrækkes alene af de opladede steder. Det herefter fremkomne billede kan overføres til papir.

Xerografi har siden 1959 været udnyttet i fotokopimaskiner. Xerografi har givet navn til virksomheden Xerox.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.