Zvjezdan Misimović
Zvjezdan Misimović (født 5. juni 1982 i München, Vesttyskland) er en tyskfødt bosnisk pensioneret fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller for bl.a. VfL Wolfsburg, FC Bayern München, Galatasaray SK og FC Nürnberg.
| Zvjezdan Misimović | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Zvjezdan Misimović | ||
| Født |
5. juni 1982 (41 år) München, Vesttyskland | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Position |
Offensiv midtbane Venstre midtbane | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Stoppet | ||
| Ungdom | |||
| SV Nord Lerchenau | |||
| TSV Forstenried | |||
| -2000 | SV Gartenstadt Trudering | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2000-2004 | Bayern München II | 102 | (44) |
| 2002-2004 | Bayern München | 3 | (0) |
| 2004-2007 | VfL Bochum | 92 | (21) |
| 2007-2008 | FC Nürnberg | 28 | (10) |
| 2008-2010 | VfL Wolfsburg | 65 | (17) |
| 2010-2011 | Galatasaray SK | 9 | (0) |
| 2011-2012 | Dynamo Moskva | 44 | (8) |
| 2013-2014 | Guizhou Renhe | 49 | (11) |
| Landshold | |||
| 2004-2014 | Bosnien-Hercegovina | 84 | (25) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Med Bayern München vandt Misimović i 2003 både det tyske mesterskab og DFB-Pokaltitlen, mens han med VfL Wolfsburg blev mester i 2009. Titlerne hos Bayern blev dog vundet som reserve, mens han spillede en vigtig rolle i Wolfsburgs mesterskab.
Misimović offentliggjorde i marts 2015, at han valgte at indstille sin professionelle fodboldkarriere.
Landshold
Misimović står noteret for 84 kampe og 25 scoringer for Bosnien-Hercegovinas landshold, som han debuterede for i 2004. Disse tal gør ham til den bosniske fodboldspiller med flest kampe for landsholdet, mens han samtidig er den spiller med næstflest scoringer. I løbet af de 10 år han repræsenterede sit land, medvirkede han kun i en slutrunde, hvilket var VM i Brasilien i 2014.
Han sluttede sin landsholdskarriere kort tid inden at han stoppede karrieren, nemlig i august 2014.
