ASCII

De 95 grafiktegn (mellemrum som første "tegn")

ASCII (udtales aski) (eller US-ASCII i internetsammenhænge[1]) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information). Internet Assigned Numbers Authority (IANA) foretrækker navnet US-ASCII for tegnsættet.[1]

ASCII er en standard,[2] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.

Digital repræsentation af tekst på ASCII-form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l).

Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).

ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis en tekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.)

Historie

ASCII blev offentliggjort i 1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev til ANSI.

ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort.

RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETF IESG i 2015.[2]

Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931.[3][4]

Kontroltegn

Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase).

Formateringskoder

Formateringskoder[5]
Binær Decimal Hex Forkortet navn Fuldt navn
0000 1000 8 08 BS Backspace
0000 1001 9 09 HT Horizontal Tab
0000 1010 10 0A LF Line feed
0000 1011 11 0B VT Vertical Tab
0000 1100 12 0C FF Form feed
0000 1101 13 0D CR Carriage return

Transmissionskontrol

Transmissionskontrol[5]
Binær Decimal Hex Forkortet navn Fuldt navn
0000 0001 1 01 SOH Start of Header
0000 0010 2 02 STX Start of Text
0000 0011 3 03 ETX End of Text
0000 0100 4 04 EOT End of Transmission
0000 0101 5 05 ENQ Enquiry
0000 0110 6 06 ACK Acknowledgement
0001 0000 16 10 DLE Data Link Escape
0001 0101 21 15 NAK Negative Acknowledgement
0001 0110 22 16 SYN Synchronous Idle
0001 0111 23 17 ETB End of Trans. Block

Informationsseparatorer

Informationsseparatorer[5]
Binær Decimal Hex Forkortet navn Fuldt navn
0001 1100 28 1C FS File Separator
0001 1101 29 1D GS Group Separator
0001 1110 30 1E RS Record Separator
0001 1111 31 1F US Unit Separator

Andre

Andre styretegn[5]
Binær Decimal Hex Forkortet navn Fuldt navn
0000 0000 0 00 NUL (indtil 1965 NULL) Null character
0000 0111 7 07 BEL Bell
0000 1110 14 0E SO Shift Out
0000 1111 15 0F SI Shift In
0001 0001 17 11 DC1 Device Control 1 – anvendt til transmissionskontrolkoden XON
0001 0010 18 12 DC2 Device Control 2
0001 0011 19 13 DC3 Device Control 3 – anvendt til transmissionskontrolkoden XOFF
0001 0100 20 14 DC4 Device Control 4
0001 1000 24 18 CAN Cancel
0001 1001 25 19 EM End of Medium
0001 1010 26 1A SUB Substitute
0001 1011 27 1B ESC Escape
0111 1111 127 7F DEL Delete

US-ASCII grafiktegn

Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase).

Alfabetiske tegn

Binær Decimal Hex Tegn
0100 000165 41A
0100 001066 42B
0100 001167 43C
0100 010068 44D
0100 010169 45E
0100 011070 46F
0100 011171 47G
0100 100072 48H
0100 100173 49I
0100 101074 4AJ
0100 101175 4BK
0100 110076 4CL
0100 110177 4DM
0100 111078 4EN
0100 111179 4FO
0101 000080 50P
0101 000181 51Q
0101 001082 52R
0101 001183 53S
0101 010084 54T
0101 010185 55U
0101 011086 56V
0101 011187 57W
0101 100088 58X
0101 100189 59Y
0101 101090 5AZ
  
Binær Decimal Hex Tegn
0110 000197 61a
0110 001098 62b
0110 001199 63c
0110 0100100 64d
0110 0101101 65e
0110 0110102 66f
0110 0111103 67g
0110 1000104 68h
0110 1001105 69i
0110 1010106 6Aj
0110 1011107 6Bk
0110 1100108 6Cl
0110 1101109 6Dm
0110 1110110 6En
0110 1111111 6Fo
0111 0000112 70p
0111 0001113 71q
0111 0010114 72r
0111 0011115 73s
0111 0100116 74t
0111 0101117 75u
0111 0110118 76v
0111 0111119 77w
0111 1000120 78x
0111 1001121 79y
0111 1010122 7Az


Numeriske tegn

Binær Decimal Hex Tegn
0011 000048 300
0011 000149 311
0011 001050 322
0011 001151 333
0011 010052 344
0011 010153 355
0011 011054 366
0011 011155 377
0011 100056 388
0011 100157 399

Punktuationstegn

Binær Decimal Hex Tegn
0010 000032 20  (mellemrum)
0010 000133 21 !
0010 001034 22"
0010 001135 23#
0010 010036 24$
0010 010137 25 %
0010 011038 26&
0010 011139 27'
0010 100040 28(
0010 100141 29)
0010 101042 2A*
  
Binær Decimal Hex Tegn
0010 101143 2B+
0010 110044 2C,
0010 110145 2D-
0010 111046 2E.
0010 111147 2F/
0011 101058 3A :
0011 101159 3B ;
0011 110060 3C<
0011 110161 3D=
0011 111062 3E>
0011 111163 3F ?
  
Binær Decimal Hex Tegn
0100 000064 40@
0101 101191 5B[
0101 110092 5C\
0101 110193 5D]
0101 111094 5E^
0101 111195 5F_
0110 000096 60`
0111 1011123 7B{
0111 1100124 7C|
0111 1101125 7D}
0111 1110126 7E~

Dansk/Norsk version (non-US-ASCII)

Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder:

Binær Decimal Hex ASCII Dansk
0101 101191 5B [Æ
0101 110092 5C \Ø
0101 110193 5D ]Å
0111 1011123 7B {æ
0111 1100124 7C |ø
0111 1101125 7D }å

Kilder/referencer

  1. 1 2 "Character Sets". Internet Assigned Numbers Authority (IANA). 14. maj 2007. Hentet 2019-08-25. Citat: "...The use of the name US-ASCII is also encouraged..."
  2. 1 2 12 January 2015, mailarchive.ietf.org: Document Action: ASCII format for network interchange to Internet Standard Arkiveret 16. juli 2019 hos Wayback Machine, datatracker.ietf.org: Correct classification of RFC 20 (ASCII format) to Internet Standard Arkiveret 6. april 2016 hos Wayback Machine
  3. ↑ Anton A. Huurdeman (2003). The worldwide history of telecommunications. Wiley. s. 302. ISBN 978-0-471-20505-0. Arkiveret fra originalen 25. juli 2020. Hentet 24. februar 2019.
  4. ↑ "Typing From Afar" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2019.
  5. 1 2 3 4 Control characters in ASCII and Unicode, backup

Se også

  • ISO 8859 en række udvidelser af ASCII til 8 bit.
    • fx ISO 8859-1 en udvidelse af ASCII, der omfatter de fleste vesteuropæiske tegn incl. ÆØÅ.
  • Unicode er en ny "universel" transformation som stadig er ASCII kompatibel.
  • C0 og C1 styrekoder - C0 styrekoder findes i ASCII - både C0 og C1 styrekoder findes i ISO 8859 og unicode.
  • Tegnsætning

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.