Aage Nørgaard
| Aage Nørgaard | |
|---|---|
| Født | 1. oktober 1920 Holstebro, Danmark |
| Død | 28. april 1997 (76 år) Slagelse, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Lokalpolitiker, politiassistent |
| Information med symbolet | |
Aage Axel Marinus Nørgaard (født 1. oktober 1920 i Holstebro[1], død 28. april 1997 i Slagelse)[2] var en dansk politiassistent og kommunalpolitiker, der fra 1970 til 1986 var borgmester i Slagelse Kommune, valgt for Socialdemokratiet.
Oprindeligt var Aage Nørgaard uddannet kontorist, men søgte i 1943 ind til politiet. Efter tjeneste i forskellige flygtningelejre og i særlige bevogtningspatruljer under krigen blev han i 1946 fast knyttet til Slagelse Politi. Her udnævntes han i 1957 til overpolitibetjent og i 1966 til politiassistent.[1]
Aage Nørgaard havde været medlem af Slagelse Byråd siden 1962. Han var en periode formand for både socialudvalget og skoleudvalget.[1]
Af et enigt parti blev han udpeget som borgmesterkandidat ved første valg efter kommunalreformen i 1970.[1] Socialdemokratiet blev med 10 mandater byrådets største parti, og ved det konstituerende møde valgte den socialdemokratiske gruppe Aage Nørgaard som borgmester med støtte fra kommunisten Viggo Marker.[1]
Aage Nørgaard sad som borgmester frem til 1986.
Referencer
- 1 2 3 4 5 "Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1979" (PDF). Hentet 23. februar 2025.
- ↑ "Nørgaard, Aage f.1.10.1920-d.28.4.1997 borgmester". arkiv.dk. Hentet 23. februar 2025.