Hestekastanje (Aesculus) er en slægt 10-12 arter i de tempererede egne af Europa, Asien og Nordamerika. Det er løvfældende træer eller buske med store, harpiksholdige knopper. Bladene er fingrede med 5-11 småblade, der har savtakket eller tandet rand. Blomsterne sidder samlet i oprette, endestillede stande. Blomsterne er 5-tallige og i visse tilfælde regelmæssige, men oftest uregelmæssige med kun ét symmetriplan. Frugterne er kapsler med 1-2 frø.
- Aesculus assamica
- Aesculus californica
- Aesculus chinensis
- Aesculus flava
- Aesculus glabra
- Aesculus indica
- Aesculus pavia
- Aesculus sylvatica
- Aesculus turbinata
Se også
Hestekastanje forveksles undertiden med Ægte Kastanje.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|