Ali Hamann
| Ali Hamann | |
|---|---|
| Født | 23. december 1933 |
| Død | 6. april 2014 (80 år) Munkebo, Danmark |
| Bopæl | Silkeborg |
| Familie | Tobias Hamann (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hypnotisør |
| Information med symbolet | |
Svend Erik Hamann (født 23. december 1933, død 6. april 2014[1]) var en dansk hypnotisør. Hamann blev først uddannet som bagersvend, men blev senere hypnotisør, fordi en beundret onkel var det.
Under kunstnernavnet Ali Hamann optrådte han med sit første hypnoseshow i 1951. I 1980'erne blev han idømt 2½ års ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt under hypnosebehandlinger af kvinder, der havde opsøgt ham i hans klinik på Sølystvej 73 i Silkeborg for at modtage behandling for seksuelle problemer. Karrieren blev genoptaget med et hypnoseshow under 24 timer efter løsladelsen.
Ali Hamann medvirker som sig selv i Lars von Triers metafilm Epidemic fra 1987 og i Triers Riget fra 1994.
Der blev i 1996 lavet et afsnit af tv-serien "Marathon" [sic], hvor et filmhold og Peter Øvig Knudsen som interviewer flytter ind hos Ali Hamann i 24 timer. [2]
Han afholdt sit sidste hypnoseshow i 2008 og sin sidste behandling af klienter i 2010.
Han er morfar til TV-vært, bagedyst-deltager og hypnotisør Tobias Hamann.
Bibliografi
- Det sunde sind, 1973
- Nervøse lidelser, 1970
Kilder
- ↑ dr.dk - 23-04-2014 - Hypnotisøren Ali Hamann er død Hentet 23-04-2014
- ↑ Marathon - Ali Hamann - YouTube
Eksterne henvisninger
| Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |