Allan Haverholm
| Allan Haverholm | |
|---|---|
| Født | 1976 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Redaktør, forsker, tegneserieskaber |
| Eksterne henvisninger | |
| Allan Haverholms hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Allan Haverholm (født 1976) er en dansk tegneserieskaber og -forsker. Han debuterede i 2006 med den grafiske roman Sortmund (på forlaget Brun Blomst)[1]. Omkring samme tid bidrog han også flittigt til antologier som Free Comics (Forlaget Forlæns)[2], "From Wonderland with Love" (Aben Maler/Fantagraphics)[3], samt Son of a Horse (forlaget Hest & Søn), der udelukkende indeholder pantomimetegneserier.
I 2007 flyttede Haverholm til Sverige, hvor hans arbejde, særligt med tegneseriekollektivet C'est Bon Kultur[4], blev stadig mere eksperimentelt og grænsesøgende. Trods udflytningen var Haverholm i 2009 med til at stifte Dansk Tegneserieråd[5], og var bestyrelsesmedlem i foreningens første år. 2008-16 underviste han desuden et fast tegneserieforløb på Holbæk Kunsthøjskole[6].
"Uncomics"
2015 udgav Haverholm det abstrakte tegneseriealbum When the Last Story is Told (C'est Bon Kultur)[7]. Fascinationen af moderne kunst i tegneseriesammenhæng førte til en mastergrad fra Lunds Universitet 2018, og en masteropgave[8] hvori Haverholm præsenterede begrebet "uncomics" for at beskrive tegneserier med fællestræk fra moderne kunst.
I 2022 startede Haverholm den engelsksprogede hjemmeside uncomics.org, som dels videreudvikler hans "uncomics"-koncept i artikler, dels er platform for en podcast af samme navn[9], hvori Haverholm interviewer ligeledes eksperimenterende tegneserieskabere fra USA, Storbritannien, mm. Samme år redigerede han en "Uncomics-antologi"[10] for forlaget C'est Bon Kultur, bestående af 180 siders kunstorienterede tegneserier, samt en længere tekstintroduktion til feltet, også skrevet af Haverholm.
Referencer
- ↑ Sortmund | FORLAGET FORLÆNS
- ↑ Forside - Free Comics. Tegneserier til folket
- ↑ From Wonderland With Love | PAUL GRAVETT
- ↑ Crew - CBK Comics
- ↑ Dansk Tegneserieråd er oprettet - Dansk Tegneserieråd
- ↑ Allan Haverholm - Kunsthøjskolen i Holbæk – Plads Til Kunst
- ↑ Releaseparty: When the last story is told - CBK Comics
- ↑ Uncomics – reconsidering the comics form through the prism of its experimental periphery | LUP Student Papers
- ↑ The Uncomics podcast | Uncomics
- ↑ The Uncomics anthology | Uncomics
Eksterne henvisninger
- Allan Haverholms hjemmeside
- "Allan Haverholm", opslag på Comiclopedia, et online opslagsværk om tegneserieskabere
- Anmeldelse af Sortmund, Politiken 2006
- Anmeldelse af When the last story is told Arkiveret 20. marts 2023 hos Wayback Machine, The Winnower 2016
- Q&A med Allan Haverholm, Naoko Fujimoto, Working On Gallery 2023