Andreas Kamm

Andreas Kamm (født 5. marts 1949 i Nørre Søby)[1] er en dansk cand.mag., der er mest kendt for sit virke som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp fra 1998 til 2017.

Andreas Kamm blev cand.mag. i historie og dansk fra Odense Universitet i 1978. Han blev efterfølgende ansat som gymnasielærer på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.[2]

Samme år begyndte han at arbejde for Dansk Flygtningehjælp. Han blev i 1990 integrationschef for organisationen og derefter vicegeneralsekretær. Han blev organisationens generalsekretær i 1998 og bestred posten frem til 2017. En overgang var han tillige formand for European Council on Refugees and Exiles.[2]

Siden har han været bestyrelsesformand for Institut for Menneskerettigheder.[2]

I 2017 modtog han Hartmann-Prisen.[3]

Referencer

  1. "Andreas Kamms visitkort". Altinget.dk. Hentet 10. august 2024.
  2. 1 2 3 Ritzau (5. marts 2024). "Et arbejdsliv blandt mennesker på flugt". KøbenhavnLIV. Hentet 5. august 2024.
  3. Søe, Jesper (4. maj 2017). "Andreas Kamm får hæderspris for 'værdifuld indsats' for det danske samfund". Globalnyt. Hentet 10. august 2024.