Angela Bundalovic

Angela Bundalovic
Personlig information
Født28. juli 1995 (29 år) Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelses­stedDen Danske Scenekunstskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Angela Bundalovic (født 28. juli 1995)[1] er en dansk skuespiller. Hun fik sin debut som børneskuespiller i Voksne mennesker i 2005. Siden har hun blandt andet spillet Beatrice i Netflix-serien The Rain i 2018 og narkomanen Nadja i tv-serien Limboland i 2020 og hovedrollen Miu i Netflix-serien Copenhagen Cowboy. Hun fik en pris som bedste europæiske skuespiller ved filmfestivalen i Lecce for sin hovedrolle som Ida i København findes ikke i 2023. I 2025 har hun hovedrollen som den 19-årige stenalderkvinde Aathi i Fremmed - Det første opgør.

Karriere

Bundalovic er oprindelig uddannet på linjen for dans og koreografi på Den Danske Scenekunstskole.[2][3]

Hun debuterede som dommerens datter i filmen Voksne mennesker fra 2005, som blev vist i Un Certain Regard-afdelingen på Cannes Film Festival i 2005.[4] Hendes næste filmrolle var som den syv-årige pige Sidsel i kortfilmen Blodsøstre fra 2006.[5] I 2018 spillede hun Beatrice i den første sæson af Netflix' første danskproducerede serie The Rain.[5][6]

I 2020 spillede hun narkomanen Nadja i tv-serien Limboland,[7] og i 2022 havde hun hovedrollen i Nicolas Winding Refns overnaturlige krimiserie Copenhagen Cowboy.[8] Serien blev vist på Netflix i 2023.[9]

I 2023 havde hun hovedrollen i Martin Skovbjerg Jensens film København findes ikke.[10] For den præstation vandt hun prisen som bedste europæiske skuespiller ved den europæiske filmfestival i den italienske by Lecce.[11]

I 2025 spiller hun hovedrollen i filmen Fremmed - Det første opgør som den 19-årige stenalderkvinde Aathi, der for 6.000 år siden kommer til det, der i dag er Danmark, med sin familie, for blot at opleve, at næsten hele familien bliver dræbt, hvorefter hun og hendes lillebror må overleve i den stamme, der dræbte deres familie.[12] [13]


Roller i film og på tv

Film

År Titel Rolle Bemærkning
2005 Voksne mennesker Dommerens datter
2006 Blodsøstre Sidsel Kortfilm
2023 København findes ikke Ida
2025 Fremmed - Det første opgør Aathi

Fjernsyn

År Titel Rolle Bemærkning
2018 The Rain Beatrice 7 episoder
2020 Limboland Nadja 8 episoder
2022 Copenhagen Cowboy Miu -

Kilder

  1. Angela Bundalovic. kino.dk, besøgt 15. februar 2025.
  2. Den nye skuespilstjerne Angela Bundalovic: »Jeg har det altid med hjem – det fylder alt«. Interview på soundvenue.com 12. februar 2023.
  3. "Angela Bundalovic". Den Danske Scenekunstskole (Danish National School of Performing Arts). 2018. Arkiveret fra originalen 12. maj 2018. Hentet 11. maj 2018.
  4. "Festival de Cannes: Dark Horse". festival-cannes.com. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2012. Hentet 12. maj 2009.
  5. 1 2 "'The Rain', Netflix's first Danish original series starts production in Denmark". Netflix media. 2017. Hentet 12. maj 2018.
  6. "The Rain Is a Taut Dystopian Thriller". The Atlantic. 2018. Hentet 12. maj 2018.
  7. "Limboland". avclub.com. 2020.
  8. "Copenhagen Cowboy: a long and Winding road". bfi.org.uk. 15. september 2022.
  9. "Copenhagen Cowboy". netflix.com. 2023.
  10. Martin Skovbjerg (2022). "Copenhagen Does Not Exist". cineuropa.org. Hentet 22. november 2024.
  11. Vittoria Scarpa (20. november 2023). "Lecce 2023 Awards". cineuropa.org.
  12. Fremmed – det første opgør. Kino.dk, besøgt 15. februar.
  13. Kommende dansk stjernespækket actionfilm foregår i … stenalderen. Artikel på soundvenue.com 8. maj 2023.

Eksterne henvisninger