Antiokia ved Orontes
Antiokia ved Orontes var en hellenistisk græsk by, der er beliggende i det nuværende Tyrkiet ved Middelhavskysten, lige nord for Syrien. Byen blev grundlagt af Seleukos I Nikator i 300 f.Kr.[1] Byen var hovedcentret for hellenistisk jødedom i slutningen af det andet tempels periode. Den var en af de vigtigste græske byer i den hellenistiske periode. Byen faldt til relativ ubetydelighed i middelalderen på grund af krigsførelse, gentagne jordskælv og en ændring i handelsruterne. Resterne af den antikke by Antiokia er for det meste begravet under aflejringer fra Orontes-floden. Den moderne by Antakya, i Hatay-provinsen i Tyrkiet, ligger der i stedet.
Antiokia er blevet kaldt "kristendommens vugge" som følge af den centrale rolle, den spillede i fremkomsten af den tidlige kristendom.[2] Det kristne Nye Testamente siger, at navnet "kristen" først opstod i Antiokia (Apostlenes Gerninger, 11,26).
Byen tiltrækker også muslimske pilgrimme, der besøger Habib-i Nejjar-moskeen, som de mener indeholder graven for Habib Tømreren, nævnt i surah Yā-Sīn i Koranen.
Referencer
| Kategori mangler Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige. |
- ↑ "Antioch modern and ancient city, south-central Turkey". Encyclopædia Britannica Online. Hentet 2022-10-17.
- ↑ "The mixture of Roman, Greek, and Jewish elements admirably adapted Antioch for the great part it played in the early history of Christianity. The city was the cradle of the church." — "Antioch," Encyclopaedia Biblica, Vol. I, p. 186 (p. 125 of 612 in online .pdf file).