Avaaraq S. Olsen
| Avaaraq S. Olsen | |
|---|---|
![]() | |
| Borgmester i Sermersooq Kommune | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 15. juni 2022 | |
| Foregående | Charlotte Ludvigsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 29. oktober 1984 (40 år) |
| Politisk parti | Inuit Ataqatigiit |
| Uddannelsessted | Grønlands Seminarium |
| Beskæftigelse | Lokalpolitiker |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Avaaraq S. Olsen (født 29. oktober 1984)[1] er en grønlandsk lokalpolitiker som har været borgmester i Sermersooq Kommune siden 2022. Politisk tilhører hun partiet Inuit Ataqatigiit (IA).
Baggrund
Avaaraq S. Olsen stammer fra Narsaq.[2] Hun er uddannet i Service Economics fra Randers Business Academy i 2010 og afsluttede en læreruddannelse på Ilisimatusarfik i 2018.[1] Hun arbejdede som skolekonsulent i Sermersooq Kommune før hun blev borgmester.[3]
Karrierre
Hun har tidligere været formand for IA's ungdomsorganiation, IA Ungdom, og været medlem af IA's hovedbestyrelse.[2] Hun har været medlem af IA siden 2013[1] og stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år i Kujalleq Kommune, hvor hun blev valgt til kommunalbestyrelsen med næstflest stemmer for sit parti.[4] Hun var 2. viceborgmester i Kujalleq Kommune.[3] Hun stillede ikke op igen ved kommunalvalget i 2017, men stillede op igen ved kommunalvalget i 2021, denne gang i Sermersooq Kommune. Der fik hun med fjerdeflest stemmer for sit parti en plads i kommunalbestyrelsen.[4] Efter borgmester Charlotte Ludvigsens afgang blev hun den 31. maj 2022 valgt som Ludvigsens efterfølger som borgmester i Grønlands hovedstadskommune. Hun tiltrådte posten den 15. juni.[5]
Politiske holdninger
Avaaraq S. Olsen anerkendte i forbindelse med lanceringen af dokumentarfilmen Grønlands hvide guld bygden Arsuks befolkning for deres medvirken i filmen.
Citat:
“Jeres fortællinger har skabt en bredere forståelse af de udfordringer, som små samfund som Arsuk har stået overfor, og de har givet hele kommunen og landet et værdifuldt indblik i fortiden. Dette er en mulighed for, at vi som samfund kan reflektere og tage ved lære for at skabe en bedre fremtid.”[6]
Referencer
- 1 2 3 "Avaaraq Olsen", Dansketaler.dk, hentet 27. marts 2025
- 1 2 Merete Lindstrøm (31. maj 2022), "Her er IA´s nye borgmesterkandidat", Sermitsiaq.AG
- 1 2 Anders Dall; Christine Hyldal (1. juni 2022), IA: Derfor ville vi have Avaaraq S. Olsen som borgmester, Kalaallit Nunaata Radioa
- 1 2 "Valg i Grønland", valg.gl
- ↑ Merete Lindstrøm (31. maj 2022), "Sermersooq: Kommunalbestyrelsen har godkendt ny borgmester", Sermitsiaq.AG
- ↑ "Borgmester Avaaraq Olsen reagerer på dokumentaren "Det hvide guld" med tak til Arsuk", Sermersooq.gl, Sermersooq Kommune, 10. februar 2025, hentet 27. marts 2025
