Bakassi

Bakassi
Overblik
Land Cameroun
Andet
Højde m.o.h.9 m Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Bakassi ligger i Cameroun
Bakassi
Bakassi
Bakassis beliggenhed i Cameroun 4°35′00″N 8°36′00″Ø / 4.5833333333333°N 8.6°Ø / 4.5833333333333; 8.6
Grænseregionen mellem Nigeria og Cameroun ved kysten fra et kort fra 1963 med Bakassi-halvøen i midten

Bakassi er en halvø i Guineabugten. Den ligger mellem Cross River-flodmundingen, nær byen Calabar, og Rio del Ray -flodmundingen mod øst. Den styres af Cameroun efter en dom fra Den Internationale Domstol medførte overdragelse af suverænitet fra nabolandet Nigeria.[1] Den 22. november 2007 afviste det nigerianske senat overdragelsen, da Greentree-aftalen, der overdrog området til Cameroun, var i strid med paragraf 12(1) i forfatningen fra 1999.[2] Uanset hvad, blev territoriet fuldstændigt afstået til Cameroun den 14. august 2008, præcis to år efter at den første del af det blev overført.[3][4]

Geografi og økonomi

Halvøen består af en række lavtliggende, stort set mangroveklædte øer, der dækker et område på omkring 665 km2. Folketallet i Bakassi er genstand for en del uenighed, men anslås generelt til at være mellem 150.000 og 300.000 mennesker.

Bakassi ligger i den yderste østende af Guineabugten, hvor den varme mod øst strømmende Guineastrøm (kaldet Aya Efiat på Efik) møder den kolde nordstrømmende Benguelastrøm (kaldet Aya Ubenekang på Efik). De to havstrømme vekselvirker og skaber enorme skummende bølger, der konstant bevæger sig mod kysten. Dette opbygger rige stimer fisk, rejer og mange andre marine livsformer, hvilket gør området til et meget frugtbart fiskeområde, som hovedparten af befolkningen lever af.

Halvøen beskrives almindeligvis som "olierig", selvom der faktisk ikke er opdaget kommercielt brugbare olieforekomster. Området har dog vakt betydelig interesse fra olieselskaberne i lyset af opdagelsen af rige reserver af højkvalitets råolie i Nigeria. I oktober 2012 annoncerede China Petroleum & Chemical Corporation, at de havde opdaget nye olie- og gasressourcer i Bakassi-regionen.[5] De var dog stadig ikke udnyttet i 2024.[6]

Historie

Under Kapløbet om Afrika underskrev dronning Victoria en beskyttelsestraktat med kongen og høvdingene i Akwa Akpa, kendt af europæere som Old Calabar, den 10. september 1884. Dette gjorde det muligt for det britiske imperium at udøve kontrol over hele territoriet omkring Calabar, inklusive Bakassi. Området blev derved de facto en del af Nigeria, selvom grænsen aldrig blev fastlagt. Dokumenter fra Cameroun, og også brittiske og tyske, placerer imidlertid tydeligt Bakassi under camerounsk territorium, som en konsekvens af anglo-tyske aftaler fra kolonitiden. Efter at det sydlige Cameroun i 1961 stemte for at forlade Nigeria og blive en del af Cameroun, forblev Bakassi under Calabars administration, og dermed en del af Nigeria, indtil ICJ's dom i 2002.[7]

Befolkning

Bakassis befolkning er hovedsageligt Oron-folket, folket der lever i Cross River-staten og Akwa Ibom-staten i Nigeria.

Referencer

  1. ↑ The Land and Maritime Boundary Between Cameroon and Nigeria (Cameroon v. Nigeria: Equatorial Guinea intervening) Arkiveret 11. november 2014 hos Wayback Machine, Judgment, ICJ Reports 2002, p.303
  2. ↑ Terry D. Gill; Harm Dotinga (2003). Rosenne's the World Court: What it is and how it Works. United Nations Publications. s. 212. ISBN 90-04-13816-1.
  3. ↑ "Nigeria hands Bakassi to Cameroon". BBC News. 14. august 2006. Arkiveret fra originalen 6. november 2018. Hentet 5. november 2018.
  4. ↑ Francis Baye (januar 2010). "Implications of the Bakassi conflict resolution for Cameroon". AJCR. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 14. oktober 2020.
  5. ↑ Addax Petroleum Discovers New Oil, Gas Resources in Cameroon Arkiveret 28. januar 2013 hos hos Archive.is, MenaFN.com, 10 October 2012
  6. ↑ Cameroon Country Commercial Guide 23. februar 2024 på trade.gov hentet 15. maj 2025
  7. ↑ Nowa Omoigui, The Bakassi Story Arkiveret 7. oktober 2009 hos Wayback Machine, Omoigui.com

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.