Benjamin Vogt
| Benjamin Vogt | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. maj 1863 Kristiansand, Norge |
| Død | 1. januar 1947 (83 år) Oslo, Norge |
| Politisk parti | Høyre |
| Far | Niels Petersen Vogt |
| Søskende | Nils Vogt, Arne Vogt |
| Barn | Leiken Schjelderup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Oslo katedralskole |
| Beskæftigelse | Advokat, politiker, redaktør |
| Arbejdssted | Oslo |
| Information med symbolet | |
Paul Benjamin Vogt (født 16. maj 1863 i Kristiansand,[1][2][3] død 1. januar 1947 i Oslo[3]) var en norsk politiker og diplomat, søn af statsråd Nils Vogt, bror til publicisten Nils Vogt.[1][2][3]
Efter at have taget juridisk eksamen 1885 var han (1886—april 1892) redaktør af Christianssands Tidende, derefter (1892—97) sekretær i det konservative centralstyre i Kristiania, og i årene 1898 og 1899 politisk redaktør af Morgenbladet. Han var i hele denne tid meget virksom som politisk forfatter i dagspressen og som taler ved politiske møder.[1][2][3]
Efter nogle års praksis som overretssagfører i Kristiania udnævntes han oktober 1903 til statsråd (Ministeriet Hagerup-Ibsen) og var i det følgende år medlem af statsrådafdelingen i Stockholm, derefter chef for Handelsdepartementet og Revisionsdepartementet, indtil han fratrådte marts 1905.[1][2][3]
Han var en af Norges delegerede ved Karlstad-forhandlingerne i september samme år. 1906 udnævntes han til Norges gesandt i Stockholm, var 1907—09 medlem af den norsk-svenske renbejtekommission og forflyttedes til London fra 7. maj 1910, hvor han forblev til 1934.[1][2][3]
Kilder
- 1 2 3 4 5 Vogt, Paul Benjamin i Nordisk familjebok (2. udgave, 1921)
- 1 2 3 4 5 Vogt, Paul Benjamin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
- 1 2 3 4 5 6 Bratberg, Terje (13. februar 2009), Bolstad, Erik (red.), Benjamin Vogt, Norsk Biografisk Leksikon, hentet 21. februar 2025
.jpg)