Bora Bora (teater)
For alternative betydninger, se Bora Bora (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bora Bora)
| Bora Bora | |
|---|---|
![]() Indgangen til Bora Bora og HQ set fra Valdemarsgade. | |
| Generelle informationer | |
| Type | Lille storbyteater |
| Sted | |
| Grundlagt | juni 2011 |
| Kapacitet | 70-200 |
| Andet | |
| Adresse | Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C |
| Cvr-nummer | 32951422 |
| Websted | www.bora-bora.dk |
Bora Bora – Dans og Visuelt Teater har eksisteret siden juli 2011 og har til huse på det tidligere Brobjergskolen i hjertet af Aarhus og kun et stenkast fra Musikhuset Aarhus. Teatret havde officiel åbning i februar 2012 med forestillingen This Door Is Too Small (for a bear) af belgiske Need Company.[1] Bora Bora har status af Lille Storbyteater i Aarhus Kommune og præsenterer dans og visuel scenekunst fra ind- og udland.[2] Teatret er produktionshus for lokale og nationale dansekompagnier, præsenterer nationale og internationale gæstespil og arrangerer festivaler.[3] Bora Bora co-producerer forestillinger med teatrets fire huskompagnier - HIMHERANDIT Productions, Don Gnu, Dadadans og Mirko Guido.[4]
Brobjergskolen blev nedlagt som skole i 1991, og siden da er skolens gymnastiksale lavet om til dansescener. Den tidligere skole har huset fire forskellige danseteatre, og dermed også flere forskellige kunstneriske ledere med hver deres kunstneriske linje.[5] Marie Brolin-Tani startede MBT Danseteater med sine egne dramatiske koreografier (1991-2001), men blev i 2001 overtaget af Palle Granhøj med GRAN Teater for Dans (2001-2007). I 2007 overtog Archauz under ledelse af Jens Bjerregaard, hvis koreografier bedst kan betegnes som abstrakte og trinbaserede.[6]
Fra 2011 til 2022 var Jesper de Neergaard kunstnerisk leder af Bora Bora.[7] Siden 2022 har Lotte Kofod Ludvigsen været teaterchef.[8]
I etagen under Bora Bora ligger HeadQuarters, der er en bar og spillested for primært lokale bands.[9] HeadQuarters fungerer som Bora Boras foyer og billetsalg, når der er forestillinger.[10]
Bora Bora Residency Centre
Bora Bora Residency Centre støtter professionelle kunstnere inden for dans og koreografi gennem et årligt Open Call. Centret indgår desuden i nationale og internationale samarbejder med fokus på at udbrede dansen som kunstart og styrke den europæiske scenekunst.[11]
Ud over det internationale Open Call deltager Bora Bora Residency Centre i Nordic Residency Exchange Program, hvor fem nordiske scenekunsthuse udveksler kunstnere via udvalgte residency-forløb. Desuden er centret partner i Dance & Dramaturgy EU, et internationalt program for koreografer og dramaturger med fokus på kunstnerisk og teoretisk udvikling.[12]
Referencer
- ↑ https://stiften.dk/aarhus/teater-om-tilvaerelsen
- ↑ https://slks.dk/omraader/kulturinstitutioner/scenekunst-institutioner/smaa-storbyteatre
- ↑ https://bora-bora.dk/om-teatret-bora-bora/
- ↑ https://bora-bora.dk/huskompagnier/
- ↑ https://trap.lex.dk/Teater_og_film_i_Aarhus_Kommune
- ↑ https://trap.lex.dk/Bora_Bora
- ↑ https://iscene.dk/2022/06/09/jesper-de-neergaard-bora-bora/
- ↑ https://iscene.dk/2022/03/30/lotte-kofod-ludvigsen-bliver-ny-leder-for-bora-bora/
- ↑ https://venue.hq.dk/om/#headquarters
- ↑ https://bora-bora.dk/ankomst/
- ↑ https://bora-bora.dk/bora-bora-residency-centre/
- ↑ https://bora-bora.dk/bora-bora-residency-centre-partnere/
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside
- Bora Bora Scavenius, Alette i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 24. september 2021
.jpg)