Bornholms Andelsmejeri

Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. eller St. Clemens er et dansk andelsmejeri i Klemensker på Bornholm. Mejeriet producerer ost, smør, valle og konsummælk. Især produceres ost til primært eksport, der udgør 86 % af produktionen. Som øens eneste mejeri forsyner de hele Bornholm med konsummælk og smør.[1] Bornholms Andelsmejeri er ejet af 23 andelshavere, der årligt indvejer 56 mio. kg mælk, hvilket giver arbejde til 86 ansatte.[1]
Historie
I 1936 var der 343 andelshavere, som leverede mælk til Bornholms andelsmejerier, den første produktion begyndte i 1886. I 1970 blev der foretaget en fusion imellem de tilbageværende mejerier på øen. Det blev besluttet at det nye andelsselskab skulle have hjemsted på St. Clemens mejeri, der blev opført i 1950.[2][3][4]