Boulevard der Stars

Boulevard der Stars i Berlin set fra luften
Boulevard der Stars
Indvielse af en ny stjerne med borgmester Wowereit (2012)

Boulevard der Stars er et mindesmærke i nærheden af Potsdamer Platz i Berlin. Boulevard der Stars indgår i midterrabatten af den dobbeltsporede Potsdamer Straße frem til Ben-Gurion-Straße og inddrager også enkelte bygninger på begge sider. Boulevarden er inspireret af Walk of Fame i Los Angeles og er en hyldest til prominente mennesker, der har fremmet tysksproget film og tv. Grundstenen blev lagt den 5. februar 2010 i forbindelse med Berlinalen. Den 12. februar kom den første stjerne til, til ære for Marlene Dietrich. Da boulevarden officielt åbnede den 10. september 2010, havde den fået endnu 39 stjerner.[1]

Historie

Filmhistorikeren Gero Gandert fik ideen til Boulevard der Stars i år 2002. Den første konkurrence om indretning af mindesmærket slog fejl på grund af lokale omstændigheder. Efterfølgende blev projektets rammer modificeret og Berlins senat udskrev en konkurrence,[2] som arkitektfirmaet Graft og designbureauet ART+COM vandt.[3] Projektet havde et budget på omkring en million euro, der primært stammede fra EUs erhvervsstøtte. Vedligeholdelse af boulevarden varetages af "Boulevard der Stars GmbH", som får sine indtægter fra donationer.

Marlene Dietrichs stjerne (2010)

I Stadtentwicklungsplan Verkehr 2003 var det planlagt at Potsdamer Straße skulle have sporvognstrace, så Boulevard der Stars var en midlertidig udsmykning.[4][5]

I 2013 fik Boulevard der Stars voldsom kritik for tilsmudsning og grimhed („Der "Boulevard der Stars" ist ein Panoptikum der Schäbigkeit. Ein unansehnliches, ungepflegtes Stück Mittelstreifen, das man freiwillig nur betritt, um schnell auf die andere Straßenseite zu gelangen. Wenn dieser Boulevard Werbung ist, dann bloß für konkurrierende Filmstandorte.“[6]) Det var planlagt at 10 nye stjerner skulle indvies i september 2013, men i august blev det offentliggjort at boulevarden skulle have ny belægning, så efter renovering genåbnede boulevarden den 4. september 2014, og 20 nye stjerner blev indviet (10 for 2013 og 10 for 2014).[7][8][9][10]

Indretning

Boulevard of Stars er dækket af en "rød løber" af farvet asfalt. De enkelte stjerner er af poleret bronze og overfladen er i niveau med asfalten; på hver stjerne fremgår navn, erhverv, fødsels- og evt. dødsdato samt den hædrede persons underskrift. Der er opstillet "Peppers spøgelse"-kameraer, som ved hjælp af et spejltrick gør det muligt for besøgende at blive fotograferet sammen med berømthederne. Hver stjerne oplyses om aftenen af en lille lyskaster.[11]

Personer med stjerner

Navn Erhverv Dato for stjerne
Ken Adam scenebygger 3. september 2012
Mario Adorf skuespiller 10. september 2010
Fatih Akın regissør 12. april 2011
Hans Albers skuespiller 3. september 2012
Michael Ballhaus kameramand 10. september 2010
Barbara Baum kostumier 10. september 2010
Senta Berger skuespillerinde 12. april 2011
Frank Beyer regissør 12. april 2011
Artur Brauner producent 10. september 2010
Heinrich Breloer forfatter/regissør 3. september 2012
Daniel Brühl skuespiller 4. september 2014
Vicco von Bülow skuespiller/regissør 10. september 2010
Marlene Dietrich skuespillerinde 12. februar 2010
Doris Dörrie regissør/producent 10. september 2010
Klaus Doldinger komponist 10. september 2010
Angelica Domröse skuespillerinde 10. september 2010
Andreas Dresen filmregissør 4. september 2014
Bernd Eichinger producent 12. april 2011
Hannelore Elsner skuespillerinde/stemmeskuespiller 4. september 2014
Anke Engelke skuespillerinde/oplægsholder 12. april 2011
Rainer Werner Fassbinder regissør 10. september 2010
Eberhard Fechner regissør 12. april 2011
Karl Freund kameramand 3. september 2012
Bruno Ganz skuespiller 10. september 2010
Martina Gedeck skuespillerinde 12. april 2011
Götz George skuespiller 10. september 2010
Kurt Gerron skuespiller/sanger/regissør 4. september 2014
Thomas Gottschalk oplægsholder/skuespiller 3. september 2012
Dominik Graf regissør 10. september 2010
Egon Günther filmregissør 4. september 2014
Helga Hahnemann skuespillerinde 10. september 2010
Thea von Harbou drejebogsforfatter 4. september 2014
Corinna Harfouch skuespillerinde 10. september 2010
Reinhard Hauff regissør 3. september 2012
Michael Herbig skuespiller/regissør/producent 3. september 2012
Werner Herzog regissør/producent 10. september 2010
Werner Richard Heymann komponist 3. september 2012
Jutta Hoffmann skuespillerinde 12. april 2011
Hannelore Hoger skuespillerinde 3. september 2012
Nina Hoss skuespillerinde 3. september 2012
Carl-Franz Hutterer kameramand 3. september 2012
Emil Jannings skuespiller 12. april 2011
Judith Kaufmann kameramand 4. september 2014
Helmut Käutner skuespiller/regissør 4. september 2014
Klaus Kinski skuespiller 12. april 2011
Alexander Kluge regissør/producent 10. september 2010
Hildegard Knef skuespillerinde 10. september 2010
Wolfgang Kohlhaase drejebogsforfatter 10. september 2010
Siegfried Kracauer filmvidenskabsmand 12. april 2011
Hardy Krüger skuespiller 4. september 2014
Diane Kruger skuespillerinde 4. september 2014
Hans-Joachim Kulenkampff oplægsholder/skuespiller 10. september 2010
Gerhard Lamprecht regissør 3. september 2012
Fritz Lang regissør 10. september 2010
Ruth Leuwerik skuespillerinde 10. september 2010
Ernst Lubitsch regissør/skuespiller 12. april 2011
Carl Mayer drejebogsforfatter 10. september 2010
Wolfgang Menge drejebogsforfatter 10. september 2010
Heike Merker maskemager 4. september 2014
Claudia Michelsen skuespillerinde 4. september 2014
Brigitte Mira skuespillerinde 3. september 2012
Helke Misselwitz regissør 4. september 2014
Armin Mueller-Stahl skuespiller 10. september 2010
Ulrich Mühe skuespiller 12. april 2011
Friedrich Wilhelm Murnau regissør 3. september 2012
Asta Nielsen skuespillerinde 10. september 2010
Max Ophüls regissør 10. september 2010
Georg Wilhelm Pabst regissør 4. september 2014
Wolfgang Petersen regissør 10. september 2010
Erich Pommer producent 12. april 2011
Peter Przygodda cutter 10. september 2010
Liselotte Pulver skuespillerinde 12. april 2011
Luise Rainer skuespillerinde 5. september 2011
Lotte Reiniger silhuet-animationsfilmer 4. september 2014
Edgar Reitz regissør/producent 10. september 2010
Günter Rohrbach producent 10. september 2010
Gernot Roll kameramand 4. september 2014
Otto Sander skuespiller/stemmeskuespiller 4. september 2014
Volker Schlöndorff regissør 3. september 2012
Jan Schlubach scenebygger 10. september 2010
Romy Schneider skuespillerinde 10. september 2010
Werner Schroeter regissør 12. april 2011
Til Schweiger skuespiller/regissør/producent 12. april 2011
Hanna Schygulla skuespillerinde 10. september 2010
Max Skladanowsky filmteknikpioner 10. september 2010
Wolfgang Staudte regissør 12. april 2011
Barbara Sukowa skuespillerinde/sangerinde 4. september 2014
Katharina Thalbach skuespillerinde/regissør 3. september 2012
Ruth Toma drejebogsforfatter 3. september 2012
Georg Stefan Troller regissør 10. september 2010
Margarethe von Trotta skuespillerinde/regissør 10. september 2010
Ulrich Tukur skuespiller 3. september 2012
Tom Tykwer regissør/filmproducent 4. september 2014
Jost Vacano kameramand 12. april 2011
Karl Valentin skuespiller/regissør 3. september 2012
Christoph Waltz skuespiller 4. september 2014
Wim Wenders regissør 10. september 2010
Billy Wilder regissør/drejebogsforfatter 10. september 2010
Konrad Wolf regissør 10. september 2010
Regina Ziegler producent 3. september 2012
Hans Zimmer komponist 12. april 2011

Kilder

  1. Ein Mini-"Walk of Fame" für Berlin Pressemeddelelse 9. september 2010
  2. Konkurrenceudskrivningens tekst
  3. Præsentation af vinderforslaget (PDF; 5,9 MB)
  4. Heute Boulevard der Stars - morgen Boulevard der Tram
  5. Stadtentwicklungsplan Verkehr Anhang: Maßnahmenkatalog (März 2011) Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (PDF; 2,7 MB)
  6. Sebastian Leber: "Boulevard der Stars" am Potsdamer Platz. Der Schandfleck mitten in Berlin, i Tagesspiegel, 18. maj 2013.
  7. Die neuen Stars 2013 Arkiveret 11. november 2014 hos Wayback Machine, i Boulevard-der-Stars-Berlin.de, 7. juni 2013.
  8. Neuer Belag für den Boulevard - Neue Sterne aber erst 2014 Arkiveret 22. maj 2015 hos Wayback Machine, i Boulevard-der-Stars-Berlin.de, 8. august 2013.
  9. Ein Fest für Filmfreunde: Wiedereröffnung des Boulevard mit großem Star-Aufgebot Arkiveret 22. maj 2015 hos Wayback Machine, i Boulevard-der-Srars-Berlin.de, 28. august 2014.
  10. Hollywood-Glanz auf dem Boulevard der Stars Arkiveret 22. maj 2015 hos Wayback Machine, i Boulevard-der-Stars-Berlin.de, 4. september 2014.
  11. Boulevard der Stars am Potsdamer Platz, Der Tagesspiegel 7. juli 2009

52°30′33″N 13°22′27″Ø / 52.5093°N 13.3743°Ø / 52.5093; 13.3743